Bliv klædt på til dette temanummer om “mission i splittelse” ved at læse denne åbningshilsen af den nye redaktør, Simon Fuhrmann
Kære læser
Så har jeg netop overtaget redaktørposten efter Lukas Julius Kaarby, der fortsætter sine teologiske studier i udlandet. Et stort tak til Lukas skal der lyde fra redaktion for hans store arbejde og engagement i Kirke for alle, og jeg vil også sige tak for tilliden, der er givet mig, der nu tager over. Jeg vil gøre mit bedste for, at magasinet inspirerer til fornyet refleksion over kirkens rolle i verden og troens påvirkning af og på politik, kultur og samfund.
Jeg sidder netop nu i toget på vej til Bruxelles i denne tid, hvor Danmark har overtaget EU-formandsskabet. At tage toget er ikke blot bedre for klimaet; det mindes os også om, at der er flere måder, vi forbindes med andre lande end fly og bil. Måske skulle vi reflektere dybere over, hvad der binder os sammen, når vi umiddelbart fremstår splittede, fragmenterede og polariserede?
Denne gang har vi samlet en serie artikler under overskriften “mission i splittelse.” For spørgsmålet er, hvilken form for vidnesbyrd, kirken kan give, når den selv fremstår splittet og delt? Kan kirken troværdigt vidne om den enhed, verden kan finde i Kristus, når kirken ikke selv er én? Kan mission være mulig i en sådan situation?
Jesus var jo – trods åbenlyse uenigheder blandt hans efterfølgere – optaget af enheden. Han sagde:
“Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig” (Johannesevangeliet 17,20-21).
Så bliver spørgsmålet presserende: Kan en splittet kristendom hele verden?
Vi lever i en tid, hvor kirkens enhed udfordres især af etiske problematikker såsom køn, seksualitet, klima og flygtninge. Den anglikanske kirke har netop fået sin første kvindelige ærkebiskop, Sarah Mullally. Det er en kirkehistorisk sensation, som samtidig skaber rystelser især i den afrikanske og konservative del af den episkopale kirke. Den nye pave Leo er en mere samlende figur end hans forgænger pave Frans, men i hans første udgivelse ”Dilexi Te” (jeg har elsket dig) viser han også mere tydelig kristen modstand over for fx den immigrationspolitik, som Trump-administrationen fører. Og det skaber røre i vandet. Og både i Danmark og globalt udfordres kirkernes sammenhængskraft af det stigende pres for at vie personer af samme køn.
Det er denne betændte situation, vi tager livtag med i dette tema. I første artikel viser kirkehistoriker Emil Saggau, hvordan kirkens største splittelse – den mellem østkirken og vestkirken i år 1054 – netop ikke bare handlede om teologi, men i høj grad om politiske spørgsmål. I dag ser vi dog en overraskende hurtig rejse mod forsoning, iagttager Saggau. Samtidig viser den religiøse brobygger, Nik Bredholt, hvordan pave Gregor VII tilbage i samme århundrede som kirkesplittelsen viste en overraskende åbenhed over for muslimerne. Pave Gregor skrev: “Vi og I ærer og tilbeder – om end på forskellig vis – én Gud, Skaberen af verden og herskeren over tiderne.” Denne åbenhed viser os, at det respektfulde religionsmøde har dybe kristne rødder, som vi skal værne om i en tid med religiøs polarisering.
Men denne åbenhed kan være svær at fastholde. Også kirkerne imellem. Det skriver Jonas Adelin Jørgensen, akademisk medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, om. Han påpeger, at kirken har en sådan natur, at den former menighedens etik, og derfor hænger vores kirkeforståelse (ekklesiologi) sammen med vores moralske kompas. Derfor kan teologiske samtaler i lyset af moralske spørgsmål være vanskelige. Men med slavehandel som eksempel viser han, at kirken har måtte skifte kurs i forhold til spørgsmål i samtiden. Samtidig peger han på et håb: “at være uenige på grundlag af en dybere enighed er den økumeniske opskrift på en frugtbar dialog.”
I 2019 reflekterede metodistteolog Jørgen Thaarup over situationen for den internationale metodistkirke, der var ved at splittes over spørgsmålet om ordination af homoseksuelle og vielse af samkønnede par. Dette var en grundig indføring i, hvordan et kirkesamfund tager livtag med svære etiske spørgsmål, og derfor har vi valgt at genudgive denne artikel. Samtidig har jeg spurgt, hvordan situationen ser ud i dag – og svaret er, at kirken faktisk blev delt i to (svaret er udfoldet sidst i artiklen). Metodistkirken valgte at skelne mellem teologiske og etiske spørgsmål, hvilket ikke var en tilfredsstillende distinktion for alle. Denne skelnen mellem teologi og etik udfordrer frimenighedspræst Anne Mie Skak Johanson også. Hun peger på, at tro og liv er uløseligt forbundet. Som hun skriver: “Den kristne tro er ikke blot en bekendelse af bestemte læresætninger, men endnu mere en måde at leve på.”
Artikelserien slutter af med to boganmeldelser. Generalsekretær Emil Saggau anmelder den nye dogmatikbog, Frygt ikke! – bind 2 af universitetsteologerne Margrethe Kamille Birkler og Anders-Christian Jacobsen, der har skabt debat og delvis splittelse ved blandt andet at have forøget fokus på økumeni, køn og klima i dogmatikken. Den er dog mere poleret end bind 1, mener Saggau. Indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen anmelder etiopiske Mekdes Haddis bog A Just Mission (dansk: retfærdig mission), der blotlægger de uretfærdige strukturer, der findes i amerikanske missionsorganisationer. Eriksen mener dog ikke, at disse strukturer gælder danske missionsorganisationer på samme måde, men må samtidig konstatere, at “vi har nogle strukturer omkring det kirkelige arbejde, som i praksis gør det næsten umuligt for en migrant at påtage sig et lokalt kirkeligt lederskab.”
Med denne første artikelserie med mig som redaktør håber jeg, at du som læser bliver mødt af nye og udfordrende perspektiver på, hvad det vil sige at være kirke i dag. Har du kommentarer eller synspunkter, skal du ikke holde dig tilbage for at sende dem til mig, så vi kan holde en åben og respektfuld samtale varm om det, der brænder i os, og som nogle gange brænder på i den offentlige samtale.
Fred og alt godt
Simon Fuhrmann, redaktør