”Hvem er de unge? Unges religiøsitet og identitetsdannelse”

Kristent-Muslimsk Samtaleforum samler kristne og muslimske ledere og civilsamfundsaktører til en samtale om unges religiøsitet og identitetsdannelse. Forskere og de unge selv giver input på konferencen i Odense den 4-5. november.

Religion opstår, vokser, rejser, påvirker og udvikler sig. Således også med både kristendom og islam. Unge med kristen og muslimsk baggrund nyfortolker helligskrifter og ritualer for derved at forny religionerne, så de er relevante for den kommende generation.

Eller gør de?

Det er til diskussion på Kristent-Muslimsk Samtaleforums leder- og netværkskonference den 4. og 5. november 2022 under temaet ”Hvem er de unge? Unges religiøsitet og identitetsdannelse”. Konferencen finder sted i Odense Domkirke.

’Religion skal gøre os glade’

Zahra Pedersen er livsstilscoach og indleder fredag aften med et personligt oplæg om sin trosrejse under overskriften ”Hvorfor religion ikke går i arv”. Hun fortæller om at være datter af en kendt imam, Abdul Wahid Pedersen, og om at finde eget ståsted og religiøs overbevisning. Som hun udtaler til netmagasinet Sameksistens:  ”Religion skal harmonere med vores samfund, med os selv, og gøre os glade. Den skal ikke gøre det sværere for os, men nemmere.” 

Mellem tradition og egne valg

Lørdag formiddag medvirker et ungepanel med to kristne og to muslimer, som fortæller om vejen til eget ståsted mellem tradition og rødder på den ene side og egne veje og valg på den anden. Forinden har vi lyttet til oplæg fra lektor i islamisk teologi ved Oslo Universitet, Safet Bektovic, og katolsk præst og ph.d., Christian Noval, som begge har arbejdet og forsket i unges forhold til kristendom og islam. Kristent-Muslimsk Samtaleforum blev etableret i 2006 og ledes hvert år af en styregruppe bestående af fem kristne og fem muslimer. Forummet faciliteres af Folkekirke & Religionsmøde.

På vegne af styregruppen for Kristent-Muslimsk Samtaleforum

Date

nov 04 - 05 2022
Expired!

Mere info

Read More
Read More

Søg i indlæg

Nyhedsbrev

Abonner på vores kvartalsvise nyhedsbrev