Efter 20 års eksistens blev Ny Mission sidste år evalueret, og på den baggrund har Dansk Missionsråd indbudt en række økumenisk orienterede netværk til en samtale om fælles ejerskab af et nyt tidsskrift.

Henrik Sonne Petersen, Generalsekretær i Dansk Missionsråd

Resultatet af samtalerne er et arbejdsfællesskab orienteret om emnefeltet mission, forstået som et samlebegreb for ”forkyndelse/vidnesbyrd, diakoni, spiritualitet, religionsmøde og økumeni”. I skrivende stund består arbejdsfællesskabet af Dansk Missionsråd, Folkekirkens mellemkirkelige råd, Danske Kirkers Råd, Evangelisk Alliance, Dansk Oase, Folkekirke og Religionsmøde og FrikirkeNet.

I en spørgerunde til medlemsorganisationer om ønsker til et tidsskrift, som Dansk Missionsråd og nogle af de andre netværk udførte, var der bred enighed om, at et traditionelt tidsskrift ville have vanskelige vilkår, men samtidig blev emnekredsen beskrevet som yderst relevant. Igennem spørgerunden aftegnede der sig en målgruppe, som vi bagefter har sammenfattet i et billede af en typisk læser, der er ”en lytter og leder, der er engageret i kirkeligt arbejde, nærmere bestemt én af arbejdsgrenene – diakoni, religionsmøde, forkyndelse, spiritualitet eller økumenisk arbejde” (Petersen 2021).

Motivationen for Dansk Missionsråd og de andre netværk, til at indgå i et arbejdsfællesskab er dels ”dokumenterede udfordringer med folkelig opbakning til arbejde med mission, og en udfordret ’dannelse’/sproglighed om tro, kirke og mission,” dels at ”vi har brug for at ’spejle’ kirkens arbejde i Dk med andres erfaringer, tanker og med de bibelske fortællinger… Vi har brug for at dele evangeliet så det bliver større!” – som vi har formuleret det i samtalerne om et nyt, fælles magasin (Petersen 2021). På den baggrund har vi besluttet at finde en vej mellem udfordringerne ved et fysisk tidsskrift og udtrykkelige ønsker om fordybelse og uddybelse af emnefeltet ved at sigte mod en slags ”live magasin” med arbejdstitlen ’Kirke for alle. Missioner i DK og udland”. Det indebærer konkret, at magasinet eller tidsskriftet forankres i en hjemmeside, hvor webinars, podcasts og uddybende artikler kan tilgås og kan deles i informationsarbejde og nyhedsbreve. Nogle af artiklerne samles i en årlig udgivelse, som man ikke kan abonnere på, men som sælges via prenumeration, altså forudbestilling.Vi er både optaget af det, der kan beskrives som kirkens resultater, ”frugtbarhed og grøde,” men vi er også optaget af, hvordan Gud skaber liv i det, der ser øde og goldt ud.

Håbet med det nye Kirke for alle – magasin er at vi sammen kan bidrage til at skabe et fyrtårn i dansk arbejde med mission, som Ny Mission har været det, og som Nordisk Missionstidsskrift var det tidligere. Det handler om at holde en global dagsorden sammen med et hjemligt tværkulturelt arbejde. Her dykker vi ned i samtalen om, hvad der er mission, og sammen skal vi lære mere om, hvordan Gud kalder, driver, lokker og leder sin kirke ind i et engagement verden over, med andre mennesker – i krise og nød, i glæde og lovsang – med samfund, der ud- og indvikler sig, og med et skaberværk, som er både fantastisk og skrøbeligt.

Det er med nogen vemod og ikke så lidt usikkerhed, at vi tager sådan et skridt, for i og for sig lever Ny Mission og leverer virkelig god kvalitet. Men alligevel vover vi skridtet i bøn om, at Gud vil velsigne bevægelsen og lede os ad gode veje. ”Vidunderligst af alt på jord, er Jesu Kristi rige,” synger Grundtvig, og selvom det ”hvisles i ormegård, at riget er lagt øde, Gud kroner ligefuldt dets år, med frugtbarhed og grøde.” I et nyt magasin vil vi lytte og lære, give plads til eftertanke og refleksion over det, der sker, fordi vi gerne vil lære mere om, hvordan Gud virker i forskellige sammenhænge, selv dér hvor det synes, som om orme gnaver og hvisler. Vi er både optaget af det, der kan beskrives som kirkens resultater, ”frugtbarhed og grøde,” men vi er også optaget af, hvordan Gud skaber liv i det, der ser øde og goldt ud.

For de særligt interesserede følger der herefter nogle rids af udviklingen fra lanceringen af Nordisk Missionstidsskrift i 1891, over afslutningen af det tidsskrift godt 100 år senere og begyndelsen af Ny Mission, til evalueringen i efteråret 2020 og nogle af de gode pointer, der kommer frem i den forbindelse.

Nordisk Missionstidsskrift: 1891-1999

Medens det opbyggelige er en Hovedfaktor ved vore sædvanlige Missionsblade, er det Tanken ved det foreslaaede Tidsskrift, at dets Indhold skulde være af mere videnskabelig Art, nemlig beregnet på dem, der mere føre an i Missionsbevægelsen. (Jensen 1998, 3)

Fra indbydelsen til at tegne abonnement på Nordisk Missionstidsskrift (NMT)

I det første nummer fra 1891 beskrev Christian Knudsen, hvad der særligt gjorde datiden til en missionstid. Og det var ikke situationen ude omkring i ”Hedningefolkene,” eller ”Folkets Overleveringer, faa og tarvelige som de er,” (Knudsen 1891, 56). Det var derimod missionens resultater forstået som opmærksomheden om mission, som var stor i datidens danske kirke.

I forlængelse af den forståelse af datiden som en missionstid, skrev den første redaktør af NMT, provst Jens Vahl (1828-1898), om ”missions-romantik og missions-realisme”, hvor det romantiske i første række kom til udtryk i forståelsen af missionæren som en, der ”af Kjærlighed til Herren, af dybfølt Kjærlighed til de stakkels Hedningers dybe Nød fulgte han det Kald… [der førte til at] han forlod Slægt og Venner … udsatte sig for farlige Sygdomme… vilde Dyr… [og] vilde Hedninger, der maaske tragtede ham efter Livet…” (Vahl 1891, 74). Men hele den forestilling rives ned af realismen, som både afdramatiserer billedet af missionæren, men også nuancerer billedet af ”Hedenskabet som det dybe Aandelige Mørke,” (Vahl 1891, 77). For hvilken rigdom findes ikke i folks traditioner og skrifter, for ikke at tale om den sandhed, der afspejles i lokale religiøse skikke!?

Vahl sporer romantikken tilbage til Rousseaus forestillinger om den uberørte, ufordærvede naturtilstand, mens realismen ligger i datiden som en forkærlighed for det middelmådige. Ingen af delene duer egentlig som motivation for mission, skriver Vahl, for der er det kun ”Følelsen af Synd, Tro på Frelsen i Christus,” der er den ”rette Bevæggrund,” (Vahl 1891, 89).

Christian Knudsen og Jens Vahls artikler indeholder karakteristiske træk som kom til at præge NMT, nemlig en fornemmelse af, at der var noget på spil i den danske kirke, en missionsiver, der skulle have udløb, og en refleksion over hvordan det bedst kunne udfoldes. Som en kanal for reflekterende praktikere var NMT knyttet til en kirkelig opmærksomhed om verden udenfor Europa, som i mange år fandt primær udfoldelse i udsendelse af missionærer og etablering af missionsstationer (og kirker), klinikker og skoler.

Allerede i 1894 var tidsskriftet dog i knibe, fordi der ikke var nok abonnenter, men redaktør Jens Vahl var en ildsjæl, og langsomt blev tidsskriftet en institution. En lang række redaktører har stået bag det efter Vahl, hvor vi her blot skal nævne Johannes Aagaard, der overtog arbejdet med at redigere tidsskriftet i 1963 og fortsatte med det indtil 1993. Det faldt sammen med, at udgivelsen blev lagt i hænderne på Dansk Missionsråd (som fra 1962 var blevet et økumenisk råd), og det såkaldte Studieudvalg fik funktion som redaktionsudvalg. Fra 1993 var formanden for Studieudvalget ansvarshavende redaktør.

Igennem alle årene havde NMT det nordiske som afsæt og ramme, men der var samtidig et ønske om at ”bringe den internationale missionsverden ind i det nordiske synsfelt” (Jensen 1998, 5), og det internationale perspektiv blev ikke mindre aktuelt, som årene gik. Derfor var det ikke indholdet, der fik redaktionen til at afslutte NMT og planlægge et nyt tidsskrift i midten af 1990’erne, men tværtimod et behov for at arbejde videre med ”løbende horisontudvidelse og niveauhøjnelse” i en ny tid. Udgiverne forestillede sig, at dette bedst kunne ske via en kombination af et årsskrift, en række temahæfter og en digital serie missionsstudier (Jensen 1998). Det har dog formentlig også spillet ind, at NMT ikke havde mange læsere, og at der var en forventning om, at der var andre udgivelser på vej, f.eks. i forbindelse med etableringen af Folkekirkens Mission som selvstændig organisation i 1997.

Overvejelserne gik på, at statistikker, oversigts- og inspirationsartikler samt beretninger fra missionsorganisationers arbejde ville finde en naturlig plads i et nyt blad for Folkekirkens Mission (såvel som i missionsorganisationers og kirkers egne blade), hvorimod temabehandling af større emner fint kunne udkomme i tidsskriftsformat som en ”slagkraftig, permanent ramme” for dem, der arbejdede med mission – både teoretisk og praktisk (Iversen 1997). Birger Nygaard, generalsekretær i Dansk Missionsråd (1994-2000) beskrev det sådan, at der både var brug for ”lange, tunge – men nødvendige missiologiske artikler,” beregnet på missions-fagteologer, og ”god hverdagshjælp til missionærer” (Nygaard 1998). Omlægningen var derfor motiveret positivt af et ønske om ”at kommunikere med en meget bredere vifte af medier, som tilsammen vil have mulighed for at inddrage mange flere i tænkning og praksis omkring mission” (Nygaard 1998). Alt dette udgjorde bagtæppet for en beslutning om at stoppe publiceringen af NMT, som udkom med sidste nummer i 1999.

Ny Mission: 1999-2021

Dansk Missionsråds Studieudvalg begyndte da at arbejde med en positiv motivation for Ny Mission og fandt, at det skulle være en serie for ”øvrige centrale, bredt relevante missionsteologiske temaer,” hvor de andre medier antydet i ”øvrige” var et årsskrift (dansk årbog for mission) og missionsstudier (foredrag og mindre afhandlinger samlet i et issn-register, fotokopieret publikation til registrering på Statsbiblioteket). Et nyt tidsskrift skulle føre den danske missionsteologiske debat ind i det internationale forum, hvor den nødvendigvis hører hjemme. Elektronisk kommunikation via www-baseret information og brede eller smalle e-mail-konferencer må blive de primære medier herfor, idet de sætter en stor gruppe i stand til at deltage indenfor netop de områder, de beskæftiger sig med og skal dygtiggøre sig i. (DMR Studieudvalg 1998)

Ny Mission var derfor fra udgangspunktet tænkt som et led i et større kommunikationsbillede om mission, hvor missionsorganisationer og kirker havde egne publikationer, ligesom Folkekirkens Mission publicerede artikler om mission. På den baggrund beskrev Studieudvalget de praktiske aspekter omkring Ny Mission samt det specifikke fokus: ”Unitas’ forlag er villig til at stå for redaktion, udgivelse og markedsføring […] Det er således sandsynligt, at denne serie vil blive lidt mere ”populær” end den tidligere Nyt Synspunkt-serie [udgivet af Dansk Missions Selskab, HSP], hvilket ikke uden videre er ensbetydende med en sænkelse af seriens niveau og betydning. Men der skal bl.a. arbejdes med, at det enkelte skrift sprogligt og layoutmæssigt bliver så godt som muligt. Det altafgørende er imidlertid, at der skal være en fremadrettet provokation, som skaber debat og handling” (DMR Studieudvalg 1998).

I den første udgave af Ny Mission blev tidsskriftet introduceret som ”den første i en serie temahæfter/bøger, som vi kalder Ny Mission. Det er Dansk Missionsråd, der vil udgive dem. De vil typisk være opsummeringer af studier, som er værd at kommunikere til en bredere kreds end de traditionelle læsere af missionsstof. Studieudvalget påtænker blandt andet at udgive bøger om gudstjeneste og mission, kulturel kompleksitet og religionsmøde, mission og spiritualitet, ungdomsteologi, Israel og mission – og bibel og mission” (Olsen 1999). Ønsket var at få ”mere viden hjem fra partnerlandene”, præsentere ”en grundigere missionsteologi, forbundet med internationale impulser, samt styrke forbindelsen til den missionale praksis i missionsselskaber og folkekirken og frikirkerne” (Langaas 2020, 6).

Evaluering af Ny Mission: oktober 2020

I efteråret 2020 blev Ny Mission evalueret af Arngeir Langaas. I oplægget til evaluering blev situationen omkring Ny Mission beskrevet med fire forskellige vinkler:

• ”En anden betydning af mission end tidligere, hvor centrum for missionsarbejde var i Nord og var rettet mod Det Globale Syd, og fandt et ganske væsentligt udtryk i udsendelse af mennesker;
• En ny situation for DMR’s medlemsorganisationer, hvor tidligere tiders mission fokuseret på udsendelser, partnerskaber og drift af institutioner i Det globale Syd er svær at opretholde;
• En ny kirkelig og teologisk situation, hvor refleksion om global mission ikke har en institutionaliseret forankring i dansk universitetsliv;
• En sprogsituation, hvor sproglighed om kirke og mission er udfordret” (Petersen 2020).

Opgaven i evalueringen var at ”evaluere profil, modtagelse og brug af Ny Mission, skitsere ønsker til profil og brug af Ny Mission, [samt] skitsere muligheder omkring hel eller delvis digitalisering af tidsskriftet.” I evalueringen beskriver Arngeir Langaas, hvordan Ny Mission efter de første tre år (med tre forskellige redaktører: Jørn Henrik Olsen, Mogens Mogensen og Viggo Mortensen) blev ledet i tre længere perioder af tre redaktører, nemlig Harald Nielsen fra 2003-2005 (seks numre), Mogens Mogensen fra 2006-2017 (23 numre) og Andreas Østerlund Nielsen fra 2017 til 2021 (10 numre). Indtil evaluering i efteråret var der produceret ”515 artikler af 298 forfattere, hvoraf 206 er danske og 92 fra andre lande… kun 6 % af skribenterne selv repræsenterede de traditionelle ”missionslande”, mens flere naturligvis skrev om, fra eller med kendskab fra dem.” (Langaas 2020, 8).

Samtidig med at disse tal giver anledning til at spørge, i hvilken grad, eller hvilken karakter, Ny Mission opnåede at få ”mere viden hjem fra partnerlandene,” giver de dog også anledning til at beskrive, at ”indspil fra mange kanter [er] kommet med og bidrager til en relativt bred diskurs” (Langaas 2020, 14). Ny Mission er med andre ord lykkedes med at give plads til mange og forskellige stemmer omkring arbejdet med mission i Danmark. Mere overordnet beskriver evalueringen ”Ny Mission [som] mere end et tidsskrift. Det kan ses som et udtryk for centrale tendenser i dansk missionstænkning og -virksomhed” (Langaas 2020, 16), som har varetaget ”dets mandat på en kvalitativt tilfredsstillende måde” (Langaas 2020, 19).

Tak til redaktører og mange dygtige skribenter, der igennem godt 20 år har været med til at løfte den opgave at levere et relevant og fagligt fundament for udvikling af arbejdet med mission fra dansk side.

Når det er sagt, hører det med til billedet, at abonnementssituationen i 2020 lignede den, der tegnede sig i henholdsvis 1894 og 1998, for antallet af abonnenter af Ny Mission var faldende. Desuden viste ”En rundspørge foretaget af DMR’s sekretariat [juni 2020] …, at medlemmer foretrækker at få den nyeste information i nyhedsbreve (80 procent), hjemmeside (50 procent), andre udgivelser (42 procent) og Facebook (25 procent)” (Chahboun 2020). I den samme undersøgelse angives det af respondenterne, at de primært var optaget af faglig viden. Ud fra sammenhængen forstod vi det som en præference af andre fagligheder end den teologisk-missiologiske, som er så fremtrædende i Ny Mission (selvom det også spiller ind, at mange af respondenterne kun kendte Ny Mission sporadisk).

I arbejdet med mission, som på mange måder har karakter af et udviklingslaboratorium for kirken, er det naturligt at værdsætte forskellige faglige tilgange, men samtidig er det afgørende, at teologi og missiologi ikke afkobles den tværfaglige indstilling. For det er samspillet mellem tro og kirke og andre fagligheder, der kvalificerer arbejdet som missionsarbejde, og vi har grund til at tro, at det også er denne sammenhæng, der sikrer en folkelig forankring af arbejdet med mission.

Det er baggrunden for, at evalueringen i oktober konkluderer, at Ny Mission med fordel kan forankres i et bredere kirkeligt landskab, og at en udgivelse eventuelt kan kombineres med brug af sociale medier (Langaas 2020, 21f., 23). Paradoksalt nok er anbefalingen også, at et fornyet Ny Mission skal være ”båret af et missional kirke-fokus, hvor den danske kontekst får større vægt” (Langaas 2020, 23). Selvom det umiddelbart kan se ud, som om det lægger det tidligere internationale perspektiv i graven, gør evalueringen det klart, at et fokus på Danmark ikke erstatter, men udvider det hidtidige internationale perspektiv og derfor mere har karakter af kontinuitet end erstatning eller disruption. For ”mission er global, ”from everywhere to everywhere”, og Danmark har brug for verden ligesom verden har brug for Danmark,” (Langaas 2020, 24).

Evalueringen af Ny Mission munder dermed ud i en opmærksomhed om relationer mellem mennesker og om bevægelse af mennesker til og fra Danmark. Det er mellemmenneskelige og mellemfolkelige aspekter, der er på spil, som i en dansk sammenhæng skaber større opmærksomhed om migration

(Ny Mission 2021). Migration bringer nogle af de folkeslag, missionsbevægelsen har samarbejdet med til Danmark, men de globale migrationsprocesser åbner også muligheder for samarbejde om at dele evangeliet i hidtil unåede områder, fordi folkeslag statistisk set bevæger sig efter princippet ”from somewhere to a few nearby places”.

(Thiessen og Popova 2021)

Det hjemligt tværkulturelle arbejde får dermed en ny klangbund i en global dagsorden, hvor mellemfolkelige relationer ikke længere kan forstås som en envejsbevægelse fra Nord til Syd, fordi det globale både er tilstede i Danmark og samtidig udfolder sig i bevægelser i nærområder. Det kalder på øget kulturel sensitivitet, men det understreger i høj grad også behovet for tro-baseret refleksion og læring: Vi har brug for at lære mere om Guds aktivitet i arbejde, vi ikke selv kontrollerer, og vi har brug for sammen at reflektere over, hvordan det spiller ind på det at være kirke i Danmark, kirke for alle.

Noter

• 1. I alfabetisk orden: Dansk Oase, Danske Kirkers Råd, Evangelisk Alliance, Folkekirke og religionsmøde, Frikirkenet, Folkekirkens mellemkirkelige Råd, ud over Dansk Missionsråd.
• 2. Vi er inspireret af Dietrich Bonhoeffer, som angav, at ingen kirke kunne være kirke uden at være det for andre. Især Anne Mie Skak Johanson har dog gjort opmærksom på, at kirken i dag ikke bør operere med et skel mellem os og de andre. Derfor er Bonhoeffers titel modificeret til ”kirke for alle”.

Litteratur

• Chahboun, Anne Holm 2020 ”DMR-20-30: Strategisk kommunikation DMR”, præsenteret for DMR bestyrelse 1.september, 2020.
• Dansk Missionsråds Studieudvalg 1998 ”Relancering af Mission – Nordisk Missionstidsskrift via alternative medier”, maj 1998.
• Jensen, Mogens 1998 ”Nordisk Missionsstidsskrift i 109 år. Et vue over NMTs omskiftelige historie”, i Nordisk Missionstidsskrift, no.109/4.
• Iversen, Hans Raun 1997 Oplæg af 11.maj, 1997; upubliceret.
• Langaas, Arngeir 2020 Evaluering af Ny Mission, 19992020, Kbh., upubliceret.
• Nielsen, Andreas Østerlund (red.) 2021 Et i Kristus – Kirken og den tværkulturelle mangfoldighed, Ny Mission no.41.
• Nygaard, Birger 1998 Indlæg under overskriften ”Mission – ændres fra tidsskrift til årsskrift fra 1999”, i NMT no.109/4, 1998.
• Olsen, Jørn Henrik 1999 ”Forord” i Ny Mission, nr. 1.
• Petersen, Henrik Sonne 2020 ”ToR. Evaluering af Ny Mission”, september 2020. 2021 ”Tidsskrift ’Kirke for andre’”, Udspil til digitalt magasin, juni 2021.
• Thiessen, Harvey & Alena Popova 2021 “Passing the Baton to Evangelical Migrants” i Lausanne Global Analysis, May 2021, Volume 10 / Issue 3.