Begrebet “gæstearbejde” er et aspekt af troen, der ofte er blevet glemt i vestlige evangelikale kirker, præget af modernitetens og kristenhedens magtstrukturer. Men for forfatteren er gæstearbejde ikke blot en metafor, men en åndelig praksis, hvor vi er afhængige af Værten, Gud selv, skriver Henrik Sonne Petersen

Af Henrik Sonne Petersen, generalsekretær i Dansk Missionsråd

Peter Sensenigs bog Good Guestwork er på mange måder et lille mirakel. Et mirakel – i den forstand, som forfatteren selv beskriver det – hvor det handler om at ”værdsætte, hvad Værten gør for dig” (s. 129). 

Bogen tager udgangspunkt i kristen-muslimske relationer og viser overbevisende, at dette hverken er et akademisk specialfelt eller et område for eksperter alene. Tværtimod demonstrerer Sensenig, at relationen til muslimer berører selve kernen i kristen tro – troens forståelse af mission, identitet og Gud.

Gæstearbejde er en trospraksis

Titlen peger på bogens nøglebegreb: guestwork – ”gæstearbejde” direkte oversat, altså arbejdet med at få gæster, eller det at være gæst. Det skal ikke forveksles med det danske “gæstearbejder” (dvs. migrantarbejder eller fremmedarbejder).

Sensenig viser, at dette aspekt af troen ofte er blevet glemt i vestlige evangelikale kirker, præget af modernitetens og kristenhedens magtstrukturer. Men for ham er gæstearbejde ikke blot en metafor, men en åndelig praksis, hvor kristen tro leves som et liv i afhængighed af Værten, Gud selv.Sensenig formår at forene ydmyghed og humor, mildhed og fasthed, kærlighed og klarhed. Hans refleksioner udspringer af egne erfaringer fra familie- og missionslivet, hvor han ærligt beskriver både glæder og nederlag. Guds kraft, understreger han, virker ikke først og fremmest i succeserne, men midt i kampen, smerten og tårerne – dér, hvor menneskelig kontrol slipper. At blive ”overrasket af noget godt” (s. 170) bliver for ham et udtryk for troens mirakel.

“We need … Muslims?“

Gæstearbejdet er en måde at deltage i Guds gæstfrihed på

Bogen er inddelt i tre hoveddele: becoming guest (at blive gæst), receiving guests (at modtage gæster) og God’s guests (Guds gæster). Helheden indrammes af et slående greb: Et spørgsmål i indledningen – ”We need … Muslims?” – bliver i konklusionen vendt til en påstand: Ikke alene har vi brug for muslimer, men ”Jesus needs Muslims too!” Denne pointe opsummerer bogens grundlæggende teologi: Gud handler gennem relationer, og gæstearbejdet er en måde at deltage i Guds gæstfrihed på.Gæstearbejde bliver dermed et billede på kristendommens inderste bevægelse. Det er at følge Kristus, som selv kom som gæst i verden, og at åbne sig for Guds nærvær i verdens udkant – og i egne nederlag.

Bogen udfordrer læsere til at bevæge sig tættere på minoritetens position

En rød tråd i bogen er Sensenigs forståelse af kristen identitet som selvopgivelse for kærlighedens skyld. Erfaringen af at være minoritet taler derfor dybt ind i troens væsen. At leve som gæst betyder at give slip på magt og kontrol – at træde ind i relationer som modtager frem for som herre.

”Jesus går langs Irans grænser,” skriver Sensenig, ”men det er præcis dér, du finder ham – i ethvert samfund” (s. 50), altså ved grænserne, i marginen.

Ud fra dette perspektiv reflekterer han over spørgsmål, som opstår i tværkulturelle sammenhænge: relationer, identitet, børneopdragelse og tro i familieliv. Hans tilgang er ikke systematisk eller normativ, men narrativ – han deler glimt af sandhed, erfaringer og fortællinger, der rører ved livets smerte, glæde og forundring.Det er netop denne livsnære tilgang, der gør Good Guestwork så vedkommende. Vejen til fred, forsoning og trofast vidnesbyrd går gennem det levede livs realiteter – gennem kamp, sårbarhed og glæde. Bogen udfordrer læsere i vestlige majoritetskulturer til at bevæge sig tættere på minoritetens position, måske endda dér, hvor troen selv må stå sin prøve. For kun dér, hvor vi bliver gæster, kan vi sanse en ”duft” af Gud, og selv blive en vellugt af Kristus.

Forfatteren udfolder en kristen praksis for ikke-voldelig og dialogisk sameksistens mellem kristne og muslimer

Sensenig udfolder sin teologi i spændet mellem fortælling og refleksion. Hvert kapitel bevæger sig fra konkrete historier til teologiske overvejelser om identitet, korsets betydning, kaldelse, missionens fantasi, mødet med den religiøse anden, forståelsen af Gud og Guds rige samt insider-bevægelser.

Han arbejde ligger i forlængelse af tænkere som John Paul Lederach (og Glen Stassen og David Shenk), og minder om Kä Mana, der har vist, hvordan social fantasi kan skabe nyt håb gennem lokal forankring og relationer. Hvor Lederach anvender dette i fredsarbejde, og Kä Mana i nationsopbygning, bruger Sensenig det til at udfolde en kristen praksis for ikke-voldelig og dialogisk sameksistens mellem kristne og muslimer.

Verden er Guds hus, hvor vi alle er gæster

Et særligt stærkt tema i bogen er som sagt metaforen om gæstearbejde. Sensenig viser, hvordan denne forståelse kan ændre hele vores syn på verden. Hvis verden opfattes som et territorium, der skal erobres og kristnes, hviler en tung byrde på den troende. 

Men hvis verden forstås som Guds hus – hvor Gud er Værten – bliver jorden et sted for fælles liv, fred og retfærdighed, og hvor alle i udgangspunktet er gæster.Her trækker Sensenig tråde til både Aristoteles’ tanker om venskab som grundlag for menneskelig lykke, Jacques Derridas refleksioner over gæstfrihedens paradoks (aporia), og Sally McFagues teologi om Guds selvudtømmelse (kenosis) og venskabets spiritualitet. Hos McFague finder han især inspiration til at forstå mennesket som gæst ikke kun i samfundet, men også i naturen – en vigtig pointe i en tid præget af økologiske kriser.

Skriver ikke for at overbevise, men for at invitere

Jeg lærte Peter Sensenig at kende, da han arbejdede på Zanzibar, og det glæder mig at se hans erfaringer foldet ud i denne bog. Good Guestwork er en ærlig, reflekteret og inspirerende fremstilling af, hvad det vil sige at leve som Guds gæst i verden.

Den kombinerer fortælling og teologi, hverdagsliv og mission, med en varme og ydmyghed, der sjældent findes i bøger om interreligiøse relationer. Sensenig skriver ikke for at overbevise, men for at invitere – som en gæst, der selv har lært at modtage.Good Guestwork fortjener at blive læst af enhver, der ønsker at forstå tro som gæstfrihed, og som længes efter at se verden som Guds hus – hvor alle, kristne som muslimer, er inviterede gæster hos Værten: Gud Faderen, Livgiveren, Fredsfyrsten og Opretholderen.

Anmeldelse af: Peter Sensenig, Good Guestwork, Elisabethtown, Pennsylvania: Santos Books, 2025.