Stadig flere kristne oplever, at de ikke længere kan spejle sig i de kirkelige udtryk, de kommer fra. Det gælder også i Danmark

// Af Lasse Åbom, Stephen Sandoval, Fie Nissen og Kristian Bonde-Nielsen

For fem år siden stødte vi på den såkaldte postevangelikale bevægelse i USA. Det er en voksende gruppe kristne med rødder i den evangelikale kirke, som har svært ved at se sig selv i en form for kristendom, der opleves mere loyal over for politiske dagsordener end over for Jesu undervisning.

Samtidig er det mennesker, der ikke ønsker at give slip på hverken troen eller kirken. De er i gang med at undersøge, hvordan en anden vej frem kan se ud.

De kalder sig postevangelikale, fordi de anerkender, hvor de kommer fra – uden at ville forkaste det hele. Men for dem handler det ikke først og fremmest om, hvad de forlader. Det afgørende er, hvad de bevæger sig hen imod. Og netop det har været en vigtig inspiration for os. For bevægelsen er ikke samlet om et fælles sæt dogmer eller holdninger, men om nogle grundlæggende værdier.

En dansk længsel

Dansk kirkeliv er på mange måder anderledes end det amerikanske. Der er langt fra den såkaldte MAGA-kristendom til dansk konservativ kristendom. Alligevel møder vi også herhjemme mange mennesker, som har svært ved at finde sig til rette i de eksisterende kirkelige former. Derfor begyndte vi for nogle år siden at mødes med en gruppe venner – fra både fri- og folkekirkelige sammenhænge – for at stille et enkelt spørgsmål:

Hvordan ser en vej frem ud for dem, der ikke længere føler sig hjemme i kirkens nuværende udtryk, men som stadig ønsker at være en del af kirken?

Det gælder mennesker, som har dekonstrueret den tro, de voksede op med. Mennesker, som ikke længere finder mening i de svar, de engang fik. Mennesker, som på én gang kan føle sig hjemløse i kirken – og samtidig ikke er klar til at give slip på den.

Et fællesskab på tværs

Ud af de samtaler voksede et fællesskab frem, som vi kaldte 3rd way collective. Navnet udspringer af en længsel efter netop en tredje vej for kirken i Danmark – en vej, der ikke står i opposition til det eksisterende, men som kan være et alternativ for dem, der søger noget andet. En vej med det bedste fra både frikirkelige og folkekirkelige traditioner.

Vores erfaring er, at mennesker fra forskellige kirkelige baggrunde – med vidt forskellig teologi og praksis – alligevel kan finde et dybt fællesskab. Ikke fordi de er enige om alt, men fordi de deler længsler og værdier. Måske er det netop en af vores tids erkendelser: At det ikke længere er de klassiske dogmer, der først og fremmest samler – eller splitter – os. I stedet opstår fællesskabet omkring fælles længsler, værdier og måder at være kirke på.

Et værdifællesskab

For os begynder det med nåden. Vi tror, at nåden er kernen i kristendommen. Og i en tid præget af polarisering har vi mere end nogensinde brug for netop den – ikke mindst dér, hvor uenigheden er størst.

Vi ønsker også at tage socialt ansvar alvorligt. Evangeliet begynder ikke først efter døden, men midt i livet. Troen handler ikke kun om det indre liv, men om hele mennesket og det samfund, vi er en del af.

Vi arbejder ud fra det, man kunne kalde en generøs ortodoksi. Det betyder, at vi ser forskellige kirkelige traditioner som en styrke snarere end en trussel. Vi tror, at vi har brug for hinanden – også når vi ikke tænker ens.

Samtidig står discipelskab centralt. Efterfølgelsen af Jesus er ikke en abstrakt idé, men noget, der former vores liv. Jesu liv, død og opstandelse er udgangspunktet for kristendommen – og for den måde, vi ønsker at leve på.

Endelig arbejder vi for fuld inklusion i alle dele af kirkens liv. Fordi hvert menneske er skabt i Guds billede. Og fordi vi tror, at det peger i retning af den vej, Jesus selv gik.

En invitation til samtale

Vi oplever, at længslen efter en tredje vej ikke er vores alene. Den dukker op i samtaler igen og igen – på tværs af kirkelige sammenhænge. Derfor ønsker vi ikke at definere et færdigt svar. Snarere vil vi være med til at skabe rum for, at spørgsmålet kan udforskes i fællesskab.

Det er baggrunden for initiativet Genklang.

Genklang er en konference – og så alligevel ikke helt. Det er en samling, hvor det vigtigste ikke kun foregår fra en scene, men i mødet mellem mennesker. Her går oplæg hånd i hånd med samtaler omkring borde, kreative udtryk og fælles refleksion.

Det er et rum for alle, der deler længslen efter en tredje vej for kirken. Et sted, hvor man kan møde andre, genkende noget af det, man selv står i – og måske ane konturerne af noget nyt.

Ikke som et opgør med det, der er. Men som en bevægelse hen imod det, der kunne blive.