Kirke ud af huset – historien om Kirke Care

Af Anne Mie Skak Johanson, redaktør på Kirke for Alle

Foto fra Kirke Care i boligsocialt område – Kirke Care laver bl.a. bålaktiviteter ved sommerferie-legedag for børn

Der står Kirke Care med grøn skrift på de blå jakker. De går rundt i gaderne sent om aftenen for at være til stede i nattelivet. De er der for at lytte til og tale med de unge og for at gøre en forskel. I Kirke Care kalder de det ”kirke ud af huset” og ”imødekommende kirke”, og de vil gerne bringe de kristne værdier ud dér, hvor mennesker er. Kirke Cares mål er at reflektere Guds kærlighed og fællesskab til mennesker på den allermest enkle og praktiske måde – gennem nærvær, lydhørhed og omsorg. De kalder det diakoni. 

Kirke for Alle har talt med Thyge Enevoldsen, som er initiativtager til Kirke Care. Vi har spurgt til den allerførste historiske baggrund for Kirke Care – en historie, som giver en fornemmelse for de dybere bevæggrunde til dette diakonale netværk.  

Kirke og socialt arbejde

Foto af team fra Kirke Care Vejle i mødet med ung i nattelivet

Historien om Kirke Care begynder helt tilbage i 1990’erne, fortæller Thyge Enevoldsen. Jeg var lige begyndt som præst i Grønnevang Kirke i Hillerød. For at komme i kontakt med lokalområdet troppede jeg op som frivillige til en børne- og ungefestival, der blev afholdt i byen. Vi var flere frivillige der kom i kirken. Festivalarrangørerne forslog ret hurtigt, at jeg som præsten skulle holde en festivalgudstjeneste. Det takkede jeg dog nej til. Vi var ikke med til arrangementet for at presse kirkeaktiviteter igennem, men for at være med i fællesskabet om det gode arbejde, der blev gjort gennem festivalen. Senere blev det dog til gospelworkshops, og senere endnu afløstes festivalen af en fodboldskole, som vi fra kirken arrangerede i samarbejde med amerikanske teams fra Missionary Athletes International. 

Pointen er, at vi som kirke gennem samarbejdet omkring børne- og ungefestivalen fik en god kontakt til vores nærmiljø og var med til at styrke fællesskab på tværs. Det var vores mål. Vi fik vist, at vi som kirke ville de mennesker, vi boede sammen med, og at vi ville stå sammen med dem i at skabe godt for vores by.  

Relation mellem mennesker skabes nemlig bedst, når vi stiller op for hinanden. Da der var et knivdrab i vores bydel, var det helt naturligt for mig som præst at tage over på skolen, simpelthen for at være til stede. Sammen med en boligsocial medarbejder forsøgte vi at skærme de unge og være nærværende i det, der var svært. For mig handler det om at tage medansvar. Der blev arrangeret lokale støttearrangementer – bl.a. en ‘Stop Volden gudstjeneste’ i kirken, hvor flere unge fra området deltog. 

Pludselig er jeg lige så meget socialarbejder, som præst. Eller måske er jeg blevet mere den præst, jeg skulle være…  

Og det betød noget, at vi som kirke engagerede os. Det så både folk i boligområdet, Hillerød kommune og Kirkeministeriet. Kirkeministeriet oprettede en projektstilling, som jeg fik. Og da projektperioden var slut, blev jeg tilbudt en 25% stilling som kommunal socialarbejder i sognet. Kommunen sagde, at det gjorde noget godt ved fællesskabsatmosfæren, når kirken var med.
Pludselig er jeg lige så meget socialarbejder, som præst. Eller måske er jeg blevet mere den præst, jeg skulle være…

Det er blevet mere og mere tydeligt for mig, at uden diakonal praksis, så afgår den evangeliske teori ved døden. Jesu ord, om at vi skal være som lys i lysestager, der skinner for mennesker, så de kan se vores gode gerninger og prise Gud, har været til stor inspiration for mig. I vores verden i dag har mennesker ikke brug for flere ord, men de trænger til at se og mærke, at det med Gud gør godt. Flemming og hans havetraktor har nogle gange været med, når vi som kirke rækker ud og hjælper med havearbejde og andet praktisk arbejde. En dag sagde han til mig: ”Jeg kommer sgu til at tro mere på Gud af at lave det her sammen med dig.” Og jeg måtte svare ham: ”Jeg kommer også til at tro mere på Gud af at lave dette her sammen med dig.” Hvad enten man modtager eller yder diakoni, så er det som om, diakonien får troen til at pible frem.  

Fremhæve den gode smag i det, der allerede sker

Foto fra assistance:  psykisk syg i nattelivet får hjælp af Kirke Care i samarbejde med politiet.

For mig er diakoni dér, hvor kirke bliver til kirke. Diakoni, eller måske skulle vi kalde det rummelig diakoni, det er dér, hvor vi på tværs sammen handler til gode for mennesker. Det er, når vi er sammen og skaber relationer. Det er, når vi ser hinanden. Det handler først og fremmest om nærvær, lydhørhed, inkluderende fællesskab og fællesskab generelt. Diakoni er at være kirke i lokalområdet. Kirken må være en opsøgende og imødekommende kirke.  

Bliver vi os selv nok og lukker os inde, så begynder vores egne indre urenheder at røre på sig.

Et andet af Jesus ord, der har inspireret, er talen om, at vi er jordens salt. Som bekendt siger Jesus, at saltet skal salte, for ellers vil det miste sin kraft, og så duer det ikke til noget. Professor Kenneth Bailey forklarer i en af hans undervisninger, at salt på Jesu tid altid indeholdt små urenheder. Selv hvis der var lidt ekstra urenhed, så betød det ikke noget for saltets evne til at salte, hvis det altså blev spredt og brugt. Men hvis saltet derimod forblev samlet, og man gemte det til side i en bunke for sig selv, så var der risiko for, at saltets egne indre urenhed begynder at røre på sig. Saltet ville blive som gift, som ikke kunne anvendes til at andet end at kastes ud på vejen. Sådan også med kirken og kirkens folk. Bliver vi os selv nok og lukker os inde, så begynder vores egne indre urenheder at røre på sig. Evangeliet skal deles i ord, men så sandelig også i handling. Vi skal som kirke og kristne ud og være blandt de mennesker, vi bor sammen med. Vi skal fremhæve den gode smag i det, der allerede sker. Vi skal tale godt om det, de andre gør. Vi skal supporte og løfte de andre op. Det er en del af det at være salt. Og vi skal ligesom salt være med til at modvirke fordærv. 

Jeg er blevet så lykkelig for at være med til at være imødekommende kirke, siger Thyge Enevoldsen. Det er dér, det for mig giver mening at være kristen.

Kirke Care er fælleskirkeligt og landsdækkende

Siden begyndelsen er Kirke Care vokset til et landsdækkende fælleskirkeligt diakonalt netværk. Kirke Care sker i et samarbejde mellem kirker, kommune, politi, og andre lokale organisationer, f.eks. Natteravnene. De frivillige er mennesker, som vedkender sig et tilhørsforhold til en lokal kirke og som ønsker at engagere sig i deres lokalmiljø ud fra et kristent menneskesyn. Kirke Care er små teams af frivillige, som har gennemført Kirke Care-kursus som forberedelse til opgaven, og de går på gaden med logo på tøjet, så de er lette at genkende.  

Lokale Kirke Care-projekter oprettes som Kirke Care-forening i samarbejde med Menighedsplejen i Danmark. Kirke Care Danmarks og landskonsulentens opgave og fokus er: 
– at sikre Kirke Cares værdier og praksis 
– at udvikle undervisningsmateriale 
– at inspirere til og støtte oprettelse af nye lokale Kirke Care projekter 
– at sparre med og støtte Kirke Care lokal-koordinatorer og bestyrelser 
– sammen med lokalforeningerne at udvikle Kirke Care som et fortsat fleksibelt og tidssvarende diakonalt projekt 

Se mere om KirkeCare på deres hjemmeside kirkecare.dk 

Thyge Enevoldsen


Thyge Enevoldsen er diakonikonsulent i Helsingør stift, Kirke Care-konsulent i Menighedsplejen i Danmark og SSP-medarbejder. Født: 03-06-1960 og Uddanet cand.theol. (Aarhus Universitet)

Del dette indlæg: