BOGANMELDELSE // Af Naveed Baig ph.d.

Anmeldelse af Florence Bergeaud-Blacklers Broderismen – Sådan undergraver islamister de vestlige samfund. Forlaget Pressto, 2024.

Bogen Broderismen – Sådan undergraver islamister de vestlige samfund er fuld af fejl og udokumenterede påstande. Alligevel tages den for gode varer herhjemme og risikerer at øge polariseringen.

Bogen er på mange måder en speciel bog. Den er både blevet kritiseret som værende konspirationsteoretisk og udokumenteret, og på den anden side er den blevet rost for sit antropologiske feltarbejde i Frankrig. Den er med hastige skridt blevet en bibel for de mennesker, der tror på at broderismen er ude på at danne et verdensomspændende kalifat med Europa som et foretrukket sted. Politikere og meningsdannere i Danmark refererer til bogen i forbindelse med den danske udlændinge- og islamdebat.  

Den er oversat til dansk af Niels Ivar Larsen, og forordet har professor i koraniske studier på KU, Thomas Hoffmann, leveret. Bogen er oprindelig skrevet på fransk af antropologen Florence Bergeaud-Blackler. En engelsk oversættelse af bogen findes ikke endnu. Bogen er på 443 sider og har 437 slutnoter.  

Kort sagt behandler bogen broderismens ideologi, udvikling og opbygning, som udspringer af Det Muslimske Broderskab (Ikhwan al Muslimun), grundlagt i Egypten i 1920’erne. Bogen er baseret på antropologiske feltstudier udført af forfatteren, der foretog disse for en del år tilbage i Frankrig. Den er et kritisk studie af ideologerne bag broderismen og deres tekster. Neologisme indebærer, at »der nydannes et nyt ord til at betegne et nyt fænomen«. Det er tilfældet med ordet broderisme, der stammer fra fransk neologisme, som kaldes frérisme. Broderisme er ideen og strategien, forbundet med Det Muslimske Broderskab, som er ved at undergrave vestlige samfund og institutioner. Denne ideologi sigter efter at oprette parallelsamfund, øge islamisk indflydelse med målet om en overtagelse af Europa gennem et kalifat ifølge forfatteren til bogen.

Ingen eksempler på, at muslimer skiller sig ud

Hoffmann er tydeligvis meget begejstret for bogen og forsøger i forordet at give en dansk state of affairs af Bergeaud-Blacklers antagelser om brødrenes indflydelse på Frankrig. Hoffmann taler om en »selvsegregering« (s. 15), som findes iblandt muslimer (ja, alle muslimer på kloden). Med selvsegregering taler han om »parallelle sociale virkeligheder« og »distinkte enklaver og selvstyrer, der understøtter segregation mellem muslimer og ikke-muslimer« (s. 15). Han kommer ikke nærmere ind på eksempler, der kan dokumentere disse postulater. Hvor er disse enklaver og selvstyrer i Danmark? Han giver dog tørklædet (også et religiøst symbol), samt kønsopdelt svømning, som eksempler på segregation, hvor »kvinden hurtigt kan afkodes som muslim og i videre forstand som utilgængelig for ikke-muslimske mænd (…) men beskyttelsesværdig for muslimer« (s. 15).

Thomas Hoffmann har ret i, at det muslimske tørklæde sender et signal (ligesom alle andre beklædninger, religiøse og ikke-religiøse) om ens tilhørsforhold, men han kommer ikke nærmere ind på, hvordan tørklædet afskrækker ikke-muslimske mænd og beskytter kvinderne via muslimske mænd. Han har ingen referencer og ingen empiri, der bekræfter hans påstande. Jeg er ret sikker på, at Hoffmann vil få et andet svar, hvis han ulejligede sig til at møde og spørge en kvinde med muslimsk tørklæde om hendes bevæggrunde for at gå med tørklæde.

Kan danske muslimer blive venner med kristne og jøder?

Koranprofessor Hoffmann citerer da også fra muslimernes hellige bog for at understøtte sin pointe om selvsegregering. Verset tager udgangspunkt i, at man ikke skal tage jøder eller kristne til venner (5:61).

Det arabiske ord for venner, som bruges her, er awliya, der også betyder beskyttere, ifølge mange koraneksegeter inklusiv Tabari, Qurtubi og Razi. Beskyttere og allierede er nok den mest sandsynlige og præcise oversættelse i denne kontekst, da man på den arabiske halvø dengang havde et stammesystem, hvor den enkeltes identitet var bundet til og afhængig af en stamme, der til gengæld stod for beskyttelse, social status, arv osv.

Konteksten for åbenbaringen af dette vers var, at der til tider opstod spændinger, rivalisering og krig mellem jødiske stammer og de nye muslimer. Derfor påpeger Koranen i denne situation at undlade alliancer med de stammer, der modarbejder muslimer.

Hvis man ikke har konteksten med, så kan man let cherry picke koranvers og fremstille dem på en bestemt måde. For kunne man ikke finde koranvers og andre teologiske kilder, der italesætter venskab, respekt og naboskabsidealer med anderledes troende? Selvfølgelig kunne man det. Man kunne også blot nævne, at de findes.

Prøv at tage jødetesten på bogens påstande

Det er også det store problem med Bergeaud-Blacklers analyse af brødrene. Hvis man skærer igennem, så har hun en særlig monolitisk tilgang til Islam og muslimer. Det hele er en fiks idé. Ved at gøre alle muslimer til brødre, er alle muslimer de facto femte kolonne – og wupti, så står vi på tærsklen til en borgerkrig, ifølge Bergeaud-Blackler. Vi kan ikke stole på brødrene, fordi de lyver og vil os det ondt.  

Lad os tage nogle eksempler fra bogen. På side 52 skriver hun:

»Det er med andre ord nødvendigt at nedbryde Vesten i muslimernes bevidsthed for at gøde jorden for islamisk genopdragelse, som skal indgyde visionen, identiteten og planen i hvert et muslimsk sind.«

Prøv at tage ”jødetesten” på den ovenstående sætning. Erstat »muslimernes« og »islamisk« med »jødernes« og »jødisk« og læs sætningen. Det minder om noget, vi har hørt før i europæisk historie. Her og flere andre steder i bogen skelner forfatteren ikke mellem brødre fra den egyptiske bevægelse, der startede for 100 år siden, og muslimer i al almindelighed, der lever i Europa.

Muslimsk paraplyorganisation i dialog med staten

På side 360 skriver hun:

»I et land, der kæmper imod terrorisme, må den sekulære stat være fuldstændig neutral i forhold til den muslimske tro og helt afholde sig fra at føre samtaler med dens religiøse ledere.«

Der er er ikke noget, der hedder neutral. Det er en utopi. Selv et tomrum symboliserer noget.

Det andet problematiske i dette udsagn er koblingen mellem terrorisme og de muslimske religiøse ledere. Bergeaud-Blacklers tilgang har ingen gang på jorden. De muslimske ledere og imamer i Frankrig og Vesten har gang på gang taget afstand fra terrorisme og terrorgrupper som Al-Qaeda og ISIS. De få, der på den ene eller anden måde har sympatiseret med disse grupper, blev deporteret – primært til nordafrikanske lande, hvor de stammer fra. Den officielle muslimske paraplyorganisation (CFCM) i Frankrig er en dialogpartner med staten. Selvom der kan opstå spændinger i relationen, er der en grundlæggende tillid og en arbejdsrelation mellem dem.

Mange fejl og grove generalisering i bogen

Mit bedste bud er, at bogen ikke ville komme igennem et peer review alene på grund af de mange fejl, der er i bogen. Referencer mangler eller er forkerte. Hendes metodiske fremgangsmåde er ikke beskrevet tilstrækkeligt. Den er ikke-videnskabelig i sin tilgang, som flere forskere har dokumenteret, bl.a. professor Lene Khule, Aarhus Universitet, og seniorforsker Manni Crone, DIIS. Crone skriver, at »mangelfuld dokumentation udgør et stort problem for bogens brugbarhed og relevans i den danske udlændingedebat«.  Måske den mest anerkendte islamforsker, vi har i landet, professor Jakob Skovgaard-Petersen fra KU, siger, at de kapitler fra bogen (som han har speciale i) er »særdeles problematiske« (Facebook-opdatering 24.12.2024). Professor Hoffmann har kaldt bogen for en debatbog og har erkendt, at den har en »lang række beklagelige småfejl, uregelmæssigheder og svagheder i dokumentationen« i sin udveksling med forskere i pressen. Den eneste muslimske skriftlige reaktion igennem pressen kom i form af en kronik i Dagbladet Information skrevet af rettighedsorganisationen Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA). De skriver kort og kontant at bogen er »et akademisk makværk, der fremmer frygt og splittelse frem for fakta«.   

Derfor undrer det mig, at danske politikere har taget denne ene bog om brødrene for gode varer og baserer deres tilgang til danske muslimer på den i stedet for at spørge danske forskere og danske muslimer om, hvad der er op og ned. Hvis de danske politikere virkelig var bekymrede for en overtagelse, så ville de vel søge svar i troværdig viden.

Er alle virkelig påvirket af broderisme uden at vide det?

Mit bud er at 99,9 procent af danske muslimer ikke ved, hvad fænomenet broderisme er. Her har Bergeaud-Blackler et klart svar: De fleste muslimer (og ikke-muslimer) ved ikke engang selv, at de er brødre, for de er påvirket af organisationen og dens ideologi. De indånder den uden at vide det.

Hvis man går op i, hvad der er halal og haram (rigtig og forkert) f.eks. ved at indtage halalslagtet mad, gør sig umage med hygiejne og renlighed, praktiserer bøn- og fastelivet, går med tørklæde mm., så er man en del af »halalindustrien«, som kendetegner broderismen ifølge Bergeaud-Blackler. Hvis man kæmper imod diskrimination, anti-muslimsk had, islamofobi og racisme, er man ligeledes i ledtog med brødrene.

Hun retter da også i bogen et stort angreb imod EU, Europakommissionen og OECD’s arbejde med at bekæmpe ovennævnte. Hun anfægter, at anti-muslimsk had findes, selvom utallige europæiske landes regeringer, politi, efterretningstjenester mm. har dokumenteret disse i årtier. Flere terrorangreb har fundet sted imod muslimer og muslimske interesser i Europa. Det er fakta. F.eks. i Danmark har Rigspolitiet, Institut for Menneskerettigheder og Det Kriminalpræventive Råd dokumenteret hadforbrydelser.

Udokumenterede, grove påstande

Hvis vi skulle acceptere Bergeaud-Blacklers argumentation og logik, så er disse myndigheder infiltreret af ideologien broderisme. Også hendes mistro til og underminering af statsinstitutioner er trumpistisk og konspiratorisk.

Et sted skriver hun:

»Brødrene hævder at være tilhængere af sufi-spiritualitet og dækker over salafi-jihadismens handlinger, hvis ikke de selv er en del af det.« (s. 361).

Der er ingen reference til denne grove påstand. Det er velkendt i muslimske og akademiske miljøer, at Det Muslimske Broderskab er mange ting. Der er en pluralisme i denne gruppe. Desuden, så er ikhwaan- og salafi-retninger to forskellige strømninger indenfor sunni-islam, der ser meget forskelligt på tingene. Broder-salafisme er derfor et misvisende begreb. At tilføje jihadisme, som Bergeaud-Blackler gør her, er lige så problematisk og forvirrende. Hendes manglende kendskab til sufisme og dens påvirkning på grundlæggeren af brødrene virker useriøst.

Manglende etisk omhu

Det Kriminalpræventive Råd i Danmark skriver på deres hjemmeside:

»Ofte skyldes en hadforbrydelse offerets race eller etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering. Gerningsmænd til hadforbrydelser anerkender ikke den udsatte gruppes grundlæggende rettigheder og værdi som mennesker.«

Denne bog afslører manglende etisk omhu, da sproget, tonen og citaterne bliver bevidst fremført for at få læseren til at tro, at det muslimske samfund »invaderer« Europa og udnytter EU’s økonomi. De organisationer, der arbejder for oplysning omkring racisme og anti-muslimsk had og diskrimination bliver framet som broderiske. Det er problematisk, at man ikke kan være praktiserende muslim i Europa, uden at være en broder – man er med i broderskabet som muslim bevidst eller ubevidst. Det er nok det mest konspiratoriske. Hvis bogen havde drejet sig om jøder, så havde den været trukket tilbage for længst.

Brug for at opbygge tillid

Er der noget fra hendes analyse af den franske situation, som vi i Danmark skal være opmærksom på? Den eneste islamiske gruppe i Danmark, der ønsker et kalifat, er frihedspartiet (Hizb ut Tahreer), også kendt som HT. De bliver konstant udfordret af danske muslimer og muslimske organisationer og tæller ikke flere end 300 fuldbyrdede medlemmer. HT har en aversion imod det danske demokrati (og vestligt demokrati i det hele taget) og fraråder danske muslimer i at deltage i de demokratiske processer og valg. Danske muslimer er allerede på vagt over for alle de kræfter, der ønsker at nedbryde vores samfund, og de bidrager til det danske folkestyre på mange niveauer.

Hvad er svaret på denne form for frygt og konspirationsteorier? Svaret er tillid. Det er de personlige møder ansigt til ansigt. Det er kritisk dialog. Det er at invitere ind i fællesskabet – ikke mistænkeliggørelse og udstødelse.

Ph.d. i interkulturelle studier, Mogens Mogensen, siger om denne bog i en anmeldelse:  

»Konspirationsteorien handler altså om en broderisme, som ikke bare er forankret i egentlige islamistiske organisationer og foreninger (som if. teorien trods deres store forskelle trækker på samme hammel), men som også finder en stærk appel hos en meget bred kreds af muslimer, som på ingen måde vil identificere sig med islamismen, således at en meget stor del af det muslimske samfund må betragtes potentielt samfundsundergravende.«

Det er netop faren ved bogen og dens budskaber, som bliver udbredt ukritisk i vores land.