^{Sigrid la Cour Sonne |}
Det er formen fremfor teologien, som er forandret i Danmissions nye missionsdokument med titlen ”Missionssyn”. Men formen indeholder en teologisk pointe i sig selv, påpeger Morten Skrubbeltrang, formand for Danmissions bestyrelse og en af hovedkræfterne bag det nye missionsdokument, som blev vedtaget i oktober 2021.

”Det nye missionssyn skal gerne være et brugsdokument og kan lige godt bruges i en dansk folkekirke som i en kirke i et af Danmissions partnerlande”.

Morten Skrubbeltang, formand for Danmissions bestyrelse

’Der er håb, der er tilgivelse, der er liv’. Sådan. ”Det er jo mindst lige så vigtigt, når vi er ude, som når vi er hjemme”, siger han og supplerer med at pege på overskrifterne for Danmissions programstrategi, som indeholder de overordnede temaer for det internationale samarbejde:

1. Kontekstuel teologi for tro og social handling
2. Dialog og fredsskabelse
3. Naturressource forvaltning til gavn for mennesker og miljø.

”Programstrategien indeholder ligeledes nogle tematikker, som faktisk er fuldstændig lige så interessante for os i Danmark at arbejde med som kirkerne ude. Vi nærmer os måske en verden, hvor der, uagtet hvor vi er sat, er flere og flere emner, som det giver mening at arbejde sammen om. Og vi kan bruge hinanden og udvikle hinanden. Derfor handler det med missionssynet om at skabe og pege på sammenhæng”, siger Skrubbeltrang.

Sammenhæng

Netop sammenhæng har været et vigtigt ord for tilblivelsen af det nye missionssyn. Udover at skabe sammenhæng på tværs af lande og kirker, peger Skrubbeltrang på ønsket om, at man med det nye missionssyn kan understrege sammen-hængen mellem alle dele af Danmissions arbejde: ”Det har været vigtigt for os, at missionssynet ikke kun skal være for de særligt teologisk interesserede. Det skal gerne være et brugsdokument, som giver en grundlæggende retning for Danmis-sions arbejde på alle niveauer”, fortæller han. ”Strategier og konkrete landeprogrammer forandres år for år, men missionsdokumentet skal gerne virke som den grundlæggende retningsgiver”. Netop det er da også den vigtigste forskel fra det missionssyn, der gjorde sig gældende i missionsdokumentet fra 2015. Her var strategi og missionssyn vævet sammen i et længere dokument, men nu er de to ting altså adskilt fra hinanden.
”Missionssynet skal løbe som en rød tråd, så vi ikke siger en ting i en strategi, noget andet i vores missionssyn og noget tredje i en ansøgning om midler”. Skrubbeltrang fortæller, at det er vigtigt, at alt det arbejde, som Danmission laver, bliver opfattet som Danmission-arbejde. De senere år har Danmission modtaget en del midler fra DANIDA, og det har rejst inter-ne diskussioner om, hvorvidt der med DANIDA-projekterne var tale om rigtigt missionsarbejde. ”Hvis det ikke var Danmis-sions-arbejde, så søgte vi ikke midler til det, for så er det bedre, at andre bruger deres tid og energi på det”. Skrubbeltrang mener, at man med det nye missionssyn tydeliggør, hvad der samlet kendetegner Danmissions arbejde – på tværs af niveauer, projekter, lande og finansieringskilder i organisationen.

Oversættelsesarbejde

For at missionsdokumentet kan spille den tiltænkte rolle og blive brugt bredt i organisationen, har det ifølge Skrubbeltrang været nødvendigt at tænke over ordvalg. ”Langt størstedelen af Danmission består af folk, som ikke er teologer, så det er vigtigt at bruge ord som andre end fagteologer kan tage i deres mund, så dokumentet kan leve og sætte retning. Vi håber, at også frivillige og medlemmer kan bruge dokumentet til at sige, hvad Danmission er”.
Skrubbeltrang mener, at teologer generelt skal huske, at det teologiske fagsprog er anderledes fra det, som de fleste taler til hverdag. Selvom visse dimensioner kan risikere at gå tabt, skal vi turde at bruge formuleringer og ord, som flere kan genkende sig i. ”Det har været afgørende at gå ind i den oversættervirksomhed, som kirken i øvrigt hele tiden står i. Det betyder ikke, at vi er gået på kompromis med ordene eller den teologiske tyngde, men vi er nødt til at bruge nogle ord, som vækker genklang i dag”, fortæller han. ”Tiden vil vise, om man kan bruge missionsdokumentet som frivillig og medlem til at sige, hvad Danmission er – det håber vi! ’Der er håb, der er tilgivelse og der er liv’ – det kan man godt sige som frivillig i en genbrugsbutik”.
Udover målet om et brugsdokument, er målet med det nye missionssyn også at appellere bredt. Det er nemlig ambitionen, at organisationens bredde skal styrkes. Skrubbeltrang pointerer, at Danmission er den missionsorganisation, som har det bredeste bagland, men det er ikke nok. ”Vi ønsker at skabe et endnu bredere engagement. Det er håbet, at indhold og sprogbrug også kan vække genklang udenfor de kirkelige kredse”, siger Skrubbeltrang.

Gammel vin på nye flasker

Teologisk rummer det nye missionssyn ikke noget afgørende nyt i forhold til det tidligere missionsdokument, som blev formuleret i 2015. ”Der står ikke noget forkert i det dokument, vi skal ikke noget afgørende andet”, siger Skrubbeltrang. ”Vi har ønsket et kort og forhåbentlig også præcist dokument, som man rent praktisk kan bruge til noget. Teologisk står missionssynet på skuldrene af de tidligere og repræsenterer ikke en helt ny retning”, fortæller Skrubbeltrang. Vægten i Danmissions nye missionssyn er lagt på, at den kristne tro skal give mod og retning til at handle i verden snarere end, at andre skal omvende sig. ”Jeg synes, at det klæder et dokument som dette, at fokus er på, hvad vi som kristne skal gøre – ikke hvad alle andre skal gøre”. Skrubbeltrang tilføjer: ”Ligesom det tidligere missionsdokument hviler dette også på den grundpræmis, at missionen er Guds, ikke menneskers. Men vi vil ikke bruge tre sider på at beskrive noget, som allerede står en masse andre steder. Vi har søgt efter en måde at finde ord, som giver budskabet mere hverdag og krop”, siger Skrubbeltrang. Generelt betyder det, at de teologiske pointer ikke er eksplicit formuleret, men findes implicit i teksten. ”Vi kunne godt pege på en masse bibelsteder, som understøtter det, vi siger, men det ville blive et andet slags dokument, hvis vi skrev det ind. Det er ikke en bibelskole, men et dokument, som skal kunne noget andet”.

Vægten i Danmissions nye missionssyn

Skrubbeltrang peger på en trinitarisk gudsforståelse og opstandelsestroen som grundlæggende for det nye missionssyn. Den trinitariske gudsforståelse og opstandelsestroen udgør kernen i klassisk kristen teologi, og det er som sagt heller ikke teologien, som er ny i missionsdokumentet. Skrubbeltrang supplerer: ”Det er jo en meget bred teologisk retning, vi lægger os i, men vi ønsker som sagt også, at mange kan se sig selv i dokumentet. Vi har ønsket at give nogle korte og præcise for-muleringer i et sprog, som folk taler”.

Trinitarisk form

Som skrevet peger Skrubbeltrang på sætningen: ’Der er håb, der er tilgivelse og der er liv’ som den grundlæggende teologiske pointe i missionssynet. De tre ord spejler en trinitarisk gudsforståelse, som netop har været afgørende for dokumentets udformning. ”Håb, liv og tilgivelse er ord som mange kan tage i deres mund. Den underliggende teologiske pointe er, at det er i kraft af den treenige Gud, at der er håb, tilgivelse og liv. Det er givet os – det er lige meget, hvad vi gør. Vi kan hoppe og danse, det er ikke os, som skaber det. Men vi kan og skal arbejde med på det”.

At være kristen er at se fremad

Flere steder i dokumentet understreges vigtigheden af at være vendt mod fremtiden. ”Det er klart, at opstandelsestroen er meget afgørende for missionssynet. Opstandelsestroen gør, at vi som kristne vender næsen fremad og får modet til at hand-le og gå ud og skabe forandring. Fordi vi er givet troen på, at der er en fremtid”. Missionsdokumentets indledende sætning: ”Gud vil noget med den skabte verden” er central her, forklarer Skrubbeltrang. ”Kristendommen handler ikke om historie
– det er ikke sådan, at vi lever i afglansen fra en svunden tid, og det skal vi hylde. Det at være kristen er at leve i tid og rum med den treenige Gud, som er til stede hele tiden. Det får os til at turde at se fremad”.

Fra Myanmar til Løgumkloster

Det sted, hvor det nye missionssyn bliver mest konkret, er under overskriften ’Der er liv’: ”Naturen kan ikke følge med den udnyttelse, som menneskets forbrug udsætter den for (…) Klimakrise, fattigdom sult, flygtningekrise, ulighed, polarisering, etniske og religiøst betingede konflikter er en følge heraf”. På spørgsmålet om, hvorvidt afsnittet peger på klimakrisen som den altoverskyggende krise i vores tid eller på en teologiske grundantagelse om aversynden, svarer Skrubbeltrang: ”Det er lidt et både/og. Vi er som mennesker syndere. Det er jo ikke det her, som Gud vil med verden. Men samtidig ønsker vi at pege på konkrete og vigtige problematikker i vores tid. Klimakrisen f.eks., den fylder mere hos os alle sammen end for tyve år siden. Der er vi som kristne kaldet til at handle i det, som er vigtigt lige nu”. Skrubbeltrang fortsætter: ”Det er ingen tvivl om, at det programmæssigt er inden for det bæredygtige felt, at der bliver skabt flest nye projekter lige nu. Det svarer jo meget godt til, at Grøn Kirke er ved at få fodfæste i Danmark”. Og så er vi tilbage ved pointen om, at missionssynet er lige så relevant for den danske folkekirke som for partnerkirkerne ude i verden. ”Det er jo dybt interessant at tale om, hvordan vi arbejder med, ’at der er liv’ med både kollegaer fra Myanmar eller Indien og kollegaer i Løgumkloster. Her er faktisk nogle emner, som er fuldstændig lige så interessante for os i Danmark at arbejde med som for kirkerne ude. Så måske det ikke gi-ver så meget mening at tale om indre og ydre mission i dag, som det gjorde for 100 år siden”. Han afslutter: ”Samtidig påstår vi ikke, at det er et fuldendt missionssyn, som er kommet ned fra himlen på nogle stentavler. Om et vist antal år vil man nok igen sige, nu mangler vi nogle nye ord, der kan sætte retning og give os noget næring at suge af”.

Danmission er en selvstændig missionsorganisation forankret i folkekirken.
I 2021 fejrede organisationen 200 års jubilæum.

Danmissions missionssyn
“Gud vil noget med den skabte verden, og det er gjort kendt for os ved evangeliet om Jesus Kristus, som ved Helligånden forkyndes også i dag. Som missionsorganisation er det vores opgave at møde verden med evangeliet om Jesus Kristus i ord og handling, og vi arbejder derfor ud fra troen på, at der er håb, der er tilgivelse og der er liv”.