Af Jonas Adelin Jørgensen, Folkekirkens mellemkirkelige Råd
2024 er valgår i USA, og mange holder vejret og frygter en tilbagevenden af Trump. Som periferi i den amerikanske magtsfære kan et lille nordeuropæisk land som Danmark ikke gøre meget – hverken fra eller til. Men vi må leve med de konsekvenser som præsidentvalget stiller os overfor. Hvor, der er mange politiske kommentatorer, der har interesseret sig for Trump, så er det ganske få, som har interesseret sig for – eller forstået – hvad Mike Johnson har sagt og tænkt. For hvem er denne Mike Johnson, der indtil for få måneder siden var ukendt udenfor en snæver kreds? Hvad er hans politiske program, og hvad er hans forhold til den såkaldte kristne nationalisme?
Mike Johnson er valgt som republikansk medlem af kongressen fra Louisiana først i 2016, og så er han relativt nyvalgt speaker of house, dvs. formanden for repræsentanternes hus, i oktober 2023. Johnson efterfulgte Kevin McCarthy efter et tumultarisk forløb, hvor McCarthy blev tvunget til at træde tilbage, og Johnson blev valgt til den tredje mest indflydelsesrige nationale amerikanske politiske post efter præsidenten og vicepræsidenten. Johnson er jurist af baggrund og har arbejdet med forbundslovgivningen og som talsperson fra 2004-2014 for den konservative tænketank og advokatfirma Alliance Defense Fund (nu kendt som Alliance Defending Freedom). ADF har især været aktive omkring ytringsfrihed, familielovgivning og anti-abortlovgivning. Sidst men ikke mindst er Johnson sydstatsbaptist og en overbevist kristen nationalist.
Hvad indebærer Johnsons kristne nationalisme? Der er ikke en enkelt definition af kristen nationalisme, men i en række interviews fortæller Johnson om sine politiske synspunkter og tegner dermed omridset af det, der bedst kan betegnes som nutidig og i stigende grad politisk indflydelsesrig kristen nationalisme.
I et interview fra 2016, hvor Johnson blev valgt til medlem af kongressen, siger han følgende: ”Vi lever ikke i et demokrati, fordi demokrati betyder at to ulve og et lam beslutter hvad der er til frokost. Dette [USA] er ikke et majoritets-styre, det er en konstitutionel republik. Grundlæggerne af republikken besluttede det sådan fordi de fulgte de bibelske formaninger i forhold til hvordan civilsamfundet skal se ud” (United4Christ 2016). Det er velkendt, at demokrati kan betyde mange ting, og at demokrati ikke er et flertalsdiktatur. Men med citatet viser Johnson sig ikke som en støtte af demokratiet, men snarere som demokratiskeptiker. At citatet skal fortolkes på denne måde, bekræftes af den historiske udvikling, hvor Johnson efter valget af Biden i 2020 forsøgte at forhindre ’tyveriet’ af valget ved at støtte staten Texas i at anlægge sag mod blandt andet Georgia, og efter 6. januar optøjerne støttede han stadig påstanden om, at Trump havde vundet valget. For Johnson er det politiske ideal ikke den fortsatte dialogiske og demokratiske proces, men en republik med mere autoritære og handlefaste principper, som kan korrigere de ’forkerte’ udfald af demokratiske beslutninger.
“Johnson tænker sig simpelthen, at hvis man vil vide, hvad han tænker om samfundsmæssig lovgivning, så skal man kigge i de gammeltestamentlige og nytestamentlige skrifter. En sådan læsning er både uhistorisk og potentielt skadelig.”
I et andet nyligere interview fra efteråret 2023 kommenterer Johnson den nye offentlige interesse for hans politiske holdninger. Han siger: “Jeg er en Bibeltroende kristen. Hvis nogen fra medierne i dag spurgte mig og sagde: ‘folk er nysgerrige; hvad mener Mike Johnson om det ene eller andet emne under solen?’, så ville jeg sige ’godt, gå hen og hent en Bibel fra din boghylde og læs den – det er mit verdensbillede’. Det er hvad jeg tror og det vil jeg ikke bortforklare“ (Fox News oktober 2023). En bærende inspiration i Johnsons politiske tænkning er et ‘bibelsk verdensbillede’. Men ligesom det er tilfældet med ordet demokrati, så kan det ‘bibelske verdensbillede’ betyde mange forskellige ting. De fleste kristne vil pege på de bibelske fortællingers betydning for forståelse af deres egen identitet eller for forholdet til Gud. Men kombineret med Johnsons udtalelse om, at hvis nogen ønsker at vide, hvad han tænker om forskellige politiske emner, så skal de kigge i Bibelen, så tror jeg, han mener det i en meget mere bogstavelig betydning. Johnson tænker sig simpelthen, at hvis man vil vide, hvad han tænker om samfundsmæssig lovgivning, så skal man kigge i de gammeltestamentlige og nytestamentlige skrifter. En sådan læsning er både uhistorisk og potentielt skadelig.
Det tredje og sidste citat er i kombination med de to forrige ganske urovækkende for den fremtidige politiske udvikling. Her siger Johnson ved tiltrædelsestalen i efteråret 2023: ”Jeg tror ikke på tilfældigheder. Jeg tror på at Skriften, Bibelen, er meget klar i forhold til at Gud ophøjer dem, der har embeder og autoriteter, at han ophøjer hver enkelt af jer, alle os. Og jeg tror at Gud har besluttet og bragt os hertil dette specielle øjeblik og dette tidspunkt” (Tiltrædelsestale oktober 2023). Dette kan forstås bredt og uspecifikt, men jeg tror, det skal forstås mere specifikt og i forlængelse af, hvad Johnson i kraft af sin sydstatsbaptistiske baggrund og sin tilknytning til Christian Center Shreveport forestiller sig.
Den kirke, som Johnson tilhører, er nemlig en del af New Apostolic Reformation-netværket af uafhængige evangelikale og karismatiske amerikanske kirker. Når New Apostolic Reformation-repræsentanter taler om deres forståelse af verden, så taler de netop om et ‘bibelsk verdensbillede’ eller et ‘kristent verdensbillede’, sådan som Christian Center Shreveport skriver det på deres egen hjemmeside. Det indebærer ikke blot, at landet skal regeres fra et ‘kristent perspektiv’, men også at Gud har bestemt, at Amerika skal være kristent og at Amerika må gøre Guds vilje for at nå sin bestemmelse. Det er simpelthen ideen med Amerika og kirkernes rolle i Amerika! I New Apostolic Reformation-netværket refereres denne ide som dominion teologi, og Johnsons tale kan også forstås som refererende til ideen om, at kristne har en Gudgiven opgave og ret til at bestemme og underlægge sig verden og verdslige institutioner som medier, underholdningsindustri, økonomi – og også staten.
Dermed tegner interviewene konturerne af en form for kristen nationalisme, som er skeptisk i forhold til demokrati og meget bogstavelig i forhold til at oversætte de bibelske skrifter til nutidig samfundslovgivning. Og som yderligere ser det som en Gudgiven opgave og ret i forhold til at underlægge og bestemme over den fælles verden. Konsekvenserne af dette kristne nationalistiske perspektiv er i sidste ende, at politiske modstandere ikke blot er modstandere, men i sidste ende fjender – ultimativt af Gud. Med New Apostolic Reformation er teologiske ideer om ‘åndelig krigsførelse’ kommet ind i den politiske debat og i kulturkampen, og den demokratiske dialog er erstattet af exorcisme. Politik og kultur bliver arenaen for kampen, om hvilket slags samfund Amerika skal være, og hvilken slags sjæl Amerika skal have. For et kristent nationalistisk perspektiv indebærer det at politiske værdier som frihed, liberalisme og værdighed skal fortolkes gennem en konservativ kristen optik, om hvad Bibelen siger, hvordan personer skal opføre sig i det fælles samfund, og hvad kristnes rolle er i det fælles samfund.
At dette kan have meget håndgribelige konsekvenser, blev klart 6. januar 2021, hvor Johnson var en af arkitekterne bag forsøget på at få omstødt valgresultatet i Georgia, og hvor New Apostolic Reformation-netværket var en af de meget aktive grupper bag marchen mod Capitol Hill. Med et genvalg af Trump, og en bestyrkelse af Johnsons position i partiet og som speaker of house, så viser det, hvad vi kan vente os mere af, nemlig en form for kristen nationalisme som er antidemokratisk og autoritær, og som i sidste ende er villig til at bruge voldelige metoder i forhold til politiske modstandere.
