I dag, hvor religiøse spændinger stadig præger verden, er der i kirkens tradition vigtige påmindelser om, at tro kan være en bro i mødet med andre religioner. Respekt og dialog ikke er moderne opfindelser, men dybt forankrede i kirkens historie, skriver Nik Bredholt

Af Nik Bredholt, sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam) og landssekretær for Kirkernes folkemøde (tidligere Danske Kirkedage).

For netop 60 år siden – i slutningen af oktober 1965 – vedtog Det Andet Vatikanerkoncil erklæringen Nostra Aetate – på dansk “I vor tid”, som markerede et epokegørende skifte i den katolske kirkes forhold til ikke-kristne religioner. 

Dokumentet fremhæver respekt, dialog og fælles værdier mellem kristne og troende fra andre traditioner.

Dokumentet har et særligt fokus på jøderne og muslimer. I forhold til jøderne var der helt særlige historiske grunde til at række ud. Kirken havde brug for at lægge afstand til anden verdenskrigs gru, med millioner af jøder, der var blevet dræbt pga. det europæiske og kristne had mod jøder. Der var dog ikke stemning for, at forholdet til jøderne skulle være det eneste punkt, og samtidig var det oplagt også at række ud til muslimerne, i forhold til historien, men samtidig fordi mødet med islam blev mere og mere relevant for det kristne Europa.

I denne artikel er fokus på relationen til islam.

Selvom dokumentet var skelsættende, så har selve ideen om religiøs respekt og fællesskab dybere rødder. Dels var der de mange røster fra missionærer, som havde bevæget sig rundt i en verden, hvor de oplevede, at respekt for de andre religioner var fuldt berettiget, og den katolske ide om, at der “udenfor kirken ingen frelse” er, kunne ikke forsvares.

“Selvom dokumentet var skelsættende, så har selve ideen om religiøs respekt og fællesskab dybere rødder.“

Dels var der allerede i 1076 en pave, Gregor VII, som i et brev til en muslimsk fyrste havde udtrykt en bemærkelsesværdig teologisk næstekærlighed og fælles gudstro.

Pave Gregor VII’s brev: En tidlig gestus af respekt

Pave Gregor VII (1015–1085), kendt for sin reformvilje og konflikt med kejseren for det hellige romerske rige, Henrik IV (1050–1106), skrev et brev til al-Nasir, en muslimsk hersker i Mauritanien i Nordafrika. I brevet anerkender Gregor, at både kristne og muslimer tilbeder den samme Gud:

“Vi og I ærer og tilbeder – om end på forskellig vis – én Gud, Skaberen af verden og herskeren over tiderne.”

Han opfordrede til fred og næstekærlighed mellem de to folk og henviste til Efeserbrevet 2,14, hvor der står: “Han er freden mellem os, han som har gjort de to til ét.”

Dette er et særligt dristigt valg af citat fra Paulus brev til Efeserne. Det antyder, at kristne og muslimer beskrives som medlemmer af ét og samme Guds folk. I sin oprindelige kontekst udtrykker Paulus, at Jesus ved sin død på korset nedbrød den mur, som adskilte jøder fra hedninger – symboliseret ved den barriere, der skilte tempelgårdene, opkaldt efter de to grupper.

Med den bibelske reference bliver det også tydeliggjort, hvordan kristne og muslimer – trods forskelle – deler en dyb respekt for én Gud, og hvordan det fællesskab kan danne grundlag for gensidig næstekærlighed og samarbejde.

Nostra Aetate: En moderne genklang

Nostra Aetate bygger videre på denne tanke, men i en langt mere systematisk og global kontekst.

Det centrale afsnit om muslimerne er dette:

”Det er med agtelse, Kirken betragter muslimerne, som tilbeder den ene, levende, i sig selv værende, barmhjertige og almægtige Gud, himlens og jordens Skaber, som har talt til menneskene”.

Det er en teologisk og pastoral åbning mod islam, som i sin kerne spejler pave Gregors formuleringer – men nu som officiel kirkepolitik.

Med udgangspunkt i den offentlige stemning omkring islam, der hersker i dagens Danmark, så er det slående, hvor stærkt den formulering står efter 60 år!

Dokumentet har endnu en vinkel. Det opfordrer til at lægge fortidens stridigheder bag sig og fremme gensidig forståelse, samarbejde og fred. Derved anerkender dokumentet også, at der historisk er sket meget uheldigt helt fra kristendommens opståen og indtil det 20-århundrede. Alt for meget af det, som har præget relationerne mellem de kristne og andre religioner, har været polemik, konflikt og i nogle tilfælde krig.

Sammenhæng og kontinuitet

Gregor VII’s brev kan ses som en teologisk forløber til Nostra Aetate – en tidlig stemme for religiøs respekt i en tid præget af korstog og konflikt. Pavens brev viser, at selv i middelalderens mørke fandtes lysglimt af interreligiøs forståelse.

En arv af fred

I dag, hvor religiøse spændinger stadig præger verden, er både Gregor VII’s brev og Nostra Aetate vigtige påmindelser om, at tro kan være en bro – ikke en mur. De minder os om, at respekt og dialog ikke er moderne opfindelser, men dybt forankrede i kirkens historie.

Læs mere om dokumentet Nostra Aetate her: https://www.katolsk.dk/katolsk-tro/kirkeligedokumenter/koncilserklaeringer/i-vor-tid-nostra-aetate

Er du interesseret i religionsdialog? Så er du velkommen til disse to arrangementer

Mandag d. 10. november 2025 indbyder Folkekirkens Mellemkirkelige Råd sammen sammen med Afdeling for Systematisk Teologi og Den katolske Kirke til et seminar om hvordan Nostra Aetate har formet de seneste 60 års forhold mellem religionerne.

Seminaret finder sted på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, Karen Blixens Vej 16, 2300 København (lokale: TEOL-lokale 6B-1-62), kl. 13:15-16:00.

Deltagelse er gratis og kræver tilmelding: https://forms.gle/pDWa6SwJzLaV3L4K8 

Arrangører: Center for Kirkeforskning (Teologisk Fakultet), Religion og Samfund (Resam), Academicum Catholicum, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

Tirsdag den 11. November er der et lignende arrangement på Aarhus universitet kl 13:15-15:00 i Lokale 1483-444 (Jens Chr. Schous vej 4, Aarhus).

Her indbyder Afdeling for Teologi (AU) og Academicum Catholicum til en gæsteforelæsning v. Prof. Joseph Ellul O.P., Pontifical University of Thomas Aquinas (Angelicum), Rome. Som vil tale om Nostra Aetate – mod en teologi for den interreligiøse dialog.