Jesus-bevægelser inden for jødedom, islam, hinduisme og buddhisme 

// Af Mogens S. Mogensen 

Mens den moderne missionsbevægelse, som også danske missionsselskaber var en del af, i høj grad lykkedes blandt tilhængere af traditionelle religioner (animister), var der kun meget lidt der lykkedes med mission blandt tilhængere af de store verdensreligioner. En af årsagerne hertil har måske været, at den moderne missionsbevægelse i både Afrika og Asien blev betragtet som en del af den vestlige ekspansion, og associeret til en vestliggørelse af samfundene. Det betød, at dem, der blev kristne blev fremmedgjort fra deres egne socio-kulturelle og religiøse miljøer og blev afskåret fra hovedstrømmen i deres nationale liv. 

I et opgør med kolonialismens etnocentrisme og kulturimperialisme blev der udviklet missionsmodeller, der skulle tage højde for den lokale kulturer, som fx bestræbelserne på stedegengørelse og kontekstualisering af kristendommen. Også danske missionsselskaber blev præget af disse missionsforståelser. I mødet med traditionelle religioner faldt denne form for mission i god jord, men det ændrede ikke på de afgørende problemer, som missionen stod overfor i mødet med jøder, muslimer, hinduer og buddhister. 

I 1959 blev dr.theol. Kai Baagø (1926-1987) udsendt som missionær til Indien. Her stødte han ind i de samme problemer, som tidligere missionærer som bl.a. Esther Fæhring (1889-1962) og Anne Marie Petersen (1878-1951) havde oplevet mht. forholdet mellem deres danske (vestlige) kristendom og indernes hinduisme og buddhisme. Ved DMS’ landsmøde i Herning i 1964 holdt Baagø et foredrag under overskriften ”Er det missionens opgave at omvende hedninger?”, som vakte stor furore i DMS’ bagland. Baagø spurgte, om hinduer og buddhister skulle blive ’kristne’ for at høre Kristus til?”  

”Altså: skal hinduer og buddhister omvendes til kristendommen? Skal de indlemmes i  en kristen kirke, som er vesterlandsk i hele sit præg? Skal de døbes på samme måde,  som vi blev døbt? Skal de kalde sig kristne med alt det vesterlandske, som klæber til  dette navn.” 

Baagøs svar var nej, for mission var for ham ”ikke det at omvende mennesker fra en religion til en anden, men at plante evangeliet i hinduismen og buddhismen”. Derfor talte han om kristustroende buddhister eller hinduer og om skabelsen af en hindukristendom og en buddhistkristendom. 

Allerede inden Baagø præsenterede disse kontroversielle tanker, var der imidlertid en udvikling i gang inden for jødedommen, der flugtede med Baagøs ideer. Både i USA og i Israel opstod der grupper af såkaldte ’messianske jøder’. De danske teologer Kaj Kjær Hansen og Bodil Skjøtt, som var engageret i mødet med disse Jesus-troende jøder i Israel, foretog i 1999 en undersøgelse af disse grupper, hvor de konkluderede, at deres teologi ikke afveg afgørende fra andre grupper inden for den kristne kirke. De betragtede Jesus som både fuldt ud guddommelig og fuldt ud menneskelig. De så staten Israel som opfyldelsen af bibelske profetier om endetiden. De udtrykte deres jødiske identitet gennem fejring af de jødiske helligdage, ved at solidarisere sig med det jødiske folk, og ved at distancere sig fra kristendommen og den kristne verden. Samtidig nytolkede de de jødiske traditioner ud fra troen på Jesus som Messias. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange messianske jøder der er. Når det gælder Israel, varierer skønnene fra 10.000 til 30.000, mens skønnene for USA varierer fra 175.000 til 250.000. 

Efterhånden opstod der også lignende Jesus-bevægelser inden for islam, hinduismen og buddhismen. Fremkomsten af disse bevægelser skabte en intens debat i internationale missiologiske kredse, hvor de blev kaldt ’insider movements’. I min bog om emnet Moderne Jesus bevægelser. Insider movements inden for jødedom, islam, hinduisme og buddhisme fra 2024 har jeg defineret disse bevægelser som 

”grupper af Jesus troende jøder, muslimer, hinduer, buddhister e.l., som, samtidig med, at de følger Jesus, forbliver inden for deres oprindelige socio-religiøse fællesskab og fastholder deres socio-religiøse identitet som hhv. jøder, muslimer, hinduer, buddhister o.l. I nogle tilfælde udvikler disse bevægelser sig uden nogen forudgående kontakt med missionærer. I andre tilfælde har missionærer spillet en rolle og fortsætter med at spille en rolle i disse bevægelser.” 

I 1970’erne og i1980’erne opstod der Jesus-bevægelser blandt muslimer i Bangladesh og siden også i andre dele af Asien og i Afrika. I de fleste tilfælde havde lederne af disse bevægelser haft kontakt med kristne missionærer, som imidlertid ikke havde været ledere af bevægelserne, men primært havde fungeret som en slags alongsiders. Drømme og visioner og passager i Koranen om Jesus havde i flere tilfælde spillet en rolle i muslimernes beslutning om at følge Jesus.  

Undersøgelser af disse bevægelser har vist, at de fleste Jesus-troende muslimers tro svarede til en traditionel evangelikal tro mht. synet på Gud, Jesus, frelse, Bibelen osv. Selvom de fleste troede at Jesus var guddommelig, undgik de at bruge betegnelsen ’Guds Søn’, ligesom de også undgik at bruge termen ’treenigheden’. De kaldte sig ’Jesus Imandar (Jesus-troende), ’Isa al-Masih-muslimer’ eller lignende.  

I de fleste tilfælde samledes de i offentlighed, og de fleste var også døbt. De læste regelmæssigt i Bibelen, men nogle fortsatte samtidig med at læse i Koranen. De fleste holdt sig på afstand af de traditionelle kirker men samledes regelmæssigt i lokale fællesskaber til gudstjeneste, og nogle gik fortsat i moskéen. De havde et positivt syn på islam og på Koranen. For så vidt som de fortsatte med at følge muslimske praksisser, som fx ramadan-festen og fremsigelsen af shahada-trosbekendelsen, omtolkede de dem i lyset af evangeliet.  


De var meget optaget af at vidne om Jesus for deres muslimske slægtninge, venner og naboer. Nogle steder opfattedes de som en særlig retning inden for islam og fik lov at leve i fred, andre steder mødte de stor modstand. Nogle af disse Jesus-bevægelser omfattede kun nogle få familier, mens de største bevægelser omfattede mange tusinde. 

I Tamil Nadu i Indien opstod der i anden halvdel af 1900-tallet en bevægelse, som man har kaldt ”Churchless Christianity”. Den lutherske missionær Herbert Hoefer, der arbejdede i Tamil Nadu fra 1967 til 1983, observerede, at der var mange hinduer, som var Jesus-troende, men som hverken var døbt eller kom fast i nogen menighed. Da han foretog en undersøgelse i Madras/Chennai, viste det sig, at 7% af befolkningen hørte til denne kategori. 

Deres tro var meget ortodoks. Næsten alle troede, at Jesus var guddommelig, at han helbredte syge og uddrev onde ånder, og at han var opstået fra de døde. Bøn betød meget for dem, og over halvdelen havde oplevet helbredelse ved bøn. Det var imidlertid kun hver fjerde, som alene tilbad Jesus, mens det store flertal tilbad Jesus sammen med andre guder. Samtidig var de dog alle enige om, at Jesus var den eneste sande vej til frelse. 

Undersøgelsen viste, at udøbte troende fra de lavere kaster holdt sig ude af kirken først og fremmest på grund af økonomisk og politisk pres og af frygt for at miste de subsidier, som de fik fra regeringen. De udøbte fra de højere kaster brugte kirken lejlighedsvis, på lige fod med besøg i templet, når behovet opstod.  

Forholdet til kirke og kristendom hos de Jesu-troende hinduer var ambivalent. De følte sig tiltrukket af Kristus og tilbad ham, men gennem dåb og medlemskab at tilslutte sig kristendommen, der af mange blev betragtet som en fremmed religion, ville blive opfattet som et forræderi mod deres familie, slægt og samfund. Også forholdet til hindusamfundet var ambivalent. Nogle fejrede stadig hindu-festerne og gik med deres familie i templet, mens andre holdt helt op med at deltage. 

I slutningen af forrige århundrede opstod der i Tamil Nadu og i Nordøstindien bevægelser af Jesus-troende hinduer, som (i modsætning til de ovenfor omtalte kirkeløse hinduer) samledes i fællesskaber i hjemmene, hvor de holdt gudstjeneste sammen. Der var tale om hinduer, som havde en kaste-baggrund, og som tilhørte den retning inden for hinduismen, som man kalder bhakti-marga, dvs. kærlighedens vej.  

Den undersøgelse som den danske teolog Jonas A. Jørgensen havde foretaget i Chennai, viste, at disse Jesus-troende hinduer praktiserede en form for bahkti, der rettede sig mod Kristus, hvorfor de kaldte sig Christ bhaktas. Disse Christ bhaktas har ’kristianiseret’ de hinduistiske religiøse symboler og riter, og dermed oversat troen på Kristus til en hinduistiske kultur. De identificerede  Brahman med den treenige Gud. Hengivelsen (bhakti) til Jesus gav frelse, idet Jesus blev forstået som personifikationen af Gud og Guds visdom, der gav dem den indsigt, der førte til frelse. Kun de færreste af dem holdt deres tro hemmelig, og de var meget optaget af at dele deres tro med andre. 

De deltog i hindu-ritualer, inkl. de daglige puja’er (ofringer), bryllupper, dødsriter mv. men deltagelsen var baseret på en bevidst omtolkning. De opfattede de traditionelle kirker som hellige steder til bønner og velsignelser, men kritiserede dem for at være præget af vestlig kultur. De så deres egne fællesskaber, mandali’er, som åndelige transformerende fællesskaber med fokus på indre personlig bhakti, men de traditionelle kirker repræsenterede en institutionaliseret kristen religion med fokus på uvæsentlige ydre forhold. 

I de senest to årtier er der bl.a. i Thailand og Myanmar opstået mindre grupper af buddhister, som er begyndt at følge Jesus uden at opgive deres tilhørsforhold til det buddhistiske samfund og uden at ophøre med at deltage i buddhistiske ritualer. De kaldte sig ”Jesu efterfølgere”, ”Guds børn” eller ”nye buddhister”. Den sidste betegnelse refererede til den forståelse, at ingen magtede at følge den vej til frelse, som Buddha havde anvist, hvorimod der i efterfølgelse af Jesus var mulighed for frelse. 

Alle disse Jesus-bevægelser er blevet mødt med kritik fra mange sider, især de mest konservative repræsentanter for forskellige protestantiske kirker. Kritikken har været mest intens af Jesus-bevægelserne inden for islam, og mindst intens af de messianske jøder.   
 
Den grundlæggende kritik går ud på, at disse bevægelser er udtryk for synkretisme. Jesus er opfyldelsen af den gammeltestamentlige jødedom, men det samme gælder ikke for andre religioner. Jesus-troende kan ikke fastholde en identitet, der er knyttet til en religion, som fornægter centrale og grundlæggende doktriner i den kristne tro. Når Jesus-troende hævder stadig at være muslimer, bedrager de muslimerne. Endelig må identifikationen med Kristus også medføre en identifikation med hele Kristi folk i verden og dermed også med de lokale traditionelle kirker. 

Teologerne i disse bevægelser og de missiologer som forsvarer integriteten i og legitimationen af disse Jesus-bevægelser afviser ikke, at insider movements rejser en lang række vanskelige missiologiske og teologiske spørgsmål. Grundantagelserne i disse bevægelser er imidlertid bl.a. flg.: 

  • Anerkendelsen af Jesus-bevægelserne indebærer et opgør med en essentialistisk forståelse af religion og med en klar skelnen mellem kultur og religion. 
  • Det indebærer et opgør med en eksklusivistisk religionsteologi og en erkendelse af, at Gud arbejder i alle kulturer og religioner for at transformere dem. 
  • Omvendelse forstås ikke som det at skifte religion, men som det at vende sig til Kristus og begynde at følge ham midt i deres socio-religiøse kontekst. 
  • En anerkendelse af, at en dobbelt identitet og et dobbelt tilhørsforhold er teologisk legitim. 
  • Accepten af en minimalistisk kirkeforståelse. 
  • En tolkning af Ny Testamente, hvor der lægges vægt på, at Jesus opfordrede sine efterfølgere til at blive inden for deres eget socio-religiøse samfund. 
  • En kristocentrisk tolkning af skrifter fra andre religiøse traditioner. 

Over for kritiske vestlige teologer, som afviste teologien i disse bevægelser, udtalte den amerikanske missionær, Bradford Greer, der havde arbejdet blandt muslimer i Sydøstasien i 20 år: 

“What authority do outsiders actually have as they assess and evaluate what insider  
believing communities do? Where do outsider’s theological concerns cross the line and  
actually exemplify a form of theological imperialism – a theolonialism (that is an  
ethnocentric imposition of one’s religious subculture and traditions)?” 

Disse Jesus-bevægelser i verdensreligionerne er blevet evalueret på grundlæggende tre forskellige måder: 

  • Bevægelserne er blevet afvist især med den begrundelse, at de er et udtryk for synkretisme mellem kristendommen og andre religioner. 
  • Bevægelserne er blevet accepteret som overgangsfænomener, hvor jøder, muslimer, hinduer og buddhister er på vej fra deres oprindelige religion til kristendom og kirke. 
  • Bevægelserne er blevet anerkendt som et udtryk for Guds virke i disse religioner, hvor Gud skaber sig et Kristus-troende folk midt i disse religioner. – Altså en ny fase i missionshistorien! 

Hvordan skal vi som missiologer og missionsengagerede og missionsinteresserede i dag forholde os til disse nye bevægelser? Måske skulle alle vi outsiders, der har hver vores mening om disse insider movements lytte til Gamaliels råd angående en anden insider movement, der skabte en voldsom furore på hans tid, nemlig de Jesus-troende jøder. I stedet for at bekæmpe disse Jesus-troende jøder rådede han sine lærde kolleger i rådet til, ud fra en gennemgang af tidligere bevægelser inden for jødedommen, at lade disse mennesker gå.  

”For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er det fra Gud, kan I ikke fælde dom; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper imod Gud” (ApG5,38f.). 

Del dette indlæg:

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld Kirke for Alles nyhedsbrev

Desain Audio dan Efek Suara Instrumen Tradisional dalam Membangun Suasana Permainan Mahjong Peran Palet Warna Pastel dan Animasi Awan pada Starlight Princess terhadap Kenyamanan Visual Bagaimana Arsitektur HTML5 Ringan dari Pragmatic Play Menjaga Stabilitas Frame Rate di Ponsel Sweet Bonanza dan Evolusi Tema Dunia Permen yang Mengubah Standar Visual Permainan Kasual Mengenal Sistem Cluster Pays dan Perbedaannya dengan Mekanisme Gulungan Bertingkat Modern Gates of Olympus dan Simbolisme Mahkota serta Cincin Emas dalam Narasi Mitologi Klasik Mengapa Antarmuka Mode Potret pada Permainan Digital Modern Semakin Diminati Pengguna Mobile Sugar Rush dan Mekanika Jejak Pengali di Atas Grid yang Bertahan Selama Rentetan Kemenangan Perbedaan Karakteristik Animasi PG Soft dan Pragmatic Play dalam Merancang Identitas Karakter Bagaimana Pengaturan Kecepatan Putaran Turbo Memengaruhi Tempo Interaksi di Layar Sentuh sweet bonanza 1000 menjadi perbincangan komunitas berkat fitur pengganda besar dan perubahan animasi yang semakin menarik perhatian pengguna mahjong ways 2 menghadirkan sensasi permainan berbeda melalui kombinasi simbol berantai dan perkembangan teknologi hiburan digital masa kini parlay pasaran bola semakin populer menjelang pertandingan besar mengenal cara kerja odds dan perbedaan pasaran sepak bola modern black scatter kembali menarik perhatian penggemar mahjong digital setelah kemunculan simbol misterius yang memicu beragam spekulasi komunitas gates of olympus super scatter memperkenalkan mekanisme pengganda zeus dengan tampilan efek petir dan fitur bonus yang berbeda roulette dan baccarat memiliki karakteristik berbeda dalam dunia kasino digital mengungkap peran probabilitas dan strategi pengambilan keputusan pragmatic play dengan ramalan shio menjadi perbincangan menarik tentang hubungan kepercayaan tradisional dan simbol keberuntungan dalam permainan digital server lokal layanan game online mahjong wins 3 menjadi sorotan berkat pentingnya stabilitas jaringan dan kenyamanan akses pengguna mahjong ways 3 mulai ramai dibicarakan komunitas benarkah generasi terbaru akan membawa perubahan besar pada mekanisme permainan digital pola tiga scatter mahjong ways menarik perhatian komunitas digital mengungkap fakta mekanisme bonus dan kemunculan simbol secara acak mahjong ways menghadirkan pengalaman mobile yang berbeda melalui desain antarmuka dan ritme permainan modern mengulas mahjong ways dari sisi teknologi animasi mengapa perpindahan simbol terlihat begitu dinamis scatter hitam mahjong wins 2 menjadi perbincangan bagaimana animasi membangun ekspektasi pengguna mengenal karakteristik scatter hitam dan perannya dalam membentuk identitas mahjong wins 2 gates of olympus mengangkat kisah zeus melalui perpaduan mitologi yunani dan teknologi hiburan digital mengapa gates of olympus memiliki ritme permainan yang berbeda mengenal hubungan tumble dan multiplier roulette digital memperkenalkan pengalaman interaktif baru melalui perkembangan teknologi permainan meja modern mengenal sistem angka dan warna roulette bagaimana probabilitas membentuk karakter permainan klasik starlight princess menggabungkan dunia fantasi dan animasi modern dalam pengalaman hiburan berbasis smartphone mengungkap peran efek cahaya dan transisi simbol starlight princess dalam membangun suasana permainan digital slot thailand Millard's Crossing Dorfcafé Eglofs War138 SS Fallschirmjager Coffee Beans Arabica Era77 Era77 Avinença Monpazier War138 rajacabe88 War138 rajacabe88 ratuperi79 What is corn meal in Mexico War138 Gerakan99 Era77 Dog69 war138 war138 rajacabe88 war138 war138 era77 era77 era77 era77 Sbobet88 rajacabe88 Sbobet88 Sbobet88 Sbobet88 duta76 rajacabe88 perihoki duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 stc76 perihoki perihoki rajacabe88 cakar76 cakar76 kincir88 perihoki duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 rajacabe88 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 duta76 rajacabe88 duta76 duta76 rajacabe88 duta76 duta76 duta76 rajacabe88 abc1131 ABC1131 x SLOT THAILAND https://ampawsbetx.store/ AWSBET STC76 https://www.thewayofthespirit.com/contact/ https://abc1131-daftar.mssg.me/ https://pttun-palembang.go.id/ slot thailand hebitop Seputar Medan Liputan Sumut Liputan Aceh Liputan Padang Liputan Semarang Kabar Solo Liputan Bandung Lumajang News Liputan Surabaya Seputar Malang Berita Kendal Harian Nusantara Seputar Bali Harian Jateng Kabar Jatim Warta Sumut mobil second medan Seputar Jakarta Liputan Riau Bisnis Medan Kabar Sumatera Portal Berita Tegal Portal Berita Purbalingga Seputar Harian Palembang Berita Pontianak Terkini Berita Batam Hari Ini Kabar Yogyakarta Harian Banten Harian Cirebon Situs Berita Banyuwangi Kabar Samarinda Terkini Kabar Ponorogo Terkini Portal Berita Singkawang Kabar Makassar Harian Manado Berita Palu Liputan Gorontalo Kabar Wonosobo Hari Ini Harian Seputar Bali Situs Berita Papua Website Resep Makanan Situs Resep Makanan Website Style Modern Berita Terkini Viral Berita Seputar Gadget Dan Teknologi Situs Berita Otomotif Website Berita Ide Masakan Portal Babel Hari Ini Situs Berita Berau game online yang inklusif ABC1131 Situs Berita Balikpapan Terkini Mengapa Setiap Game Digital Memiliki Mekanisme Berbeda? Mengenal Payline dan Ways to Win, Apa Perbedaan Kedua Sistem dalam Permainan Digital? Teknologi Grafis Game Modern Semakin Berkembang, Bagaimana Visual Interaktif Diciptakan? Mengenal Simbol Multiplier dalam Game Digital, Bagaimana Pengaruhnya terhadap Perhitungan? Mengapa Hasil Permainan Tidak Bisa Diprediksi dari Putaran Sebelumnya? Mengenal Fitur Free Spins, Bagaimana Mekanisme Putaran Gratis dalam Game Digital? Di Balik Efek Suara Game Digital, Bagaimana Audio Membangun Pengalaman Interaktif? Apa Itu Game Provider? Mengenal Peran Pengembang dalam Industri Permainan Digital Mengenal Sistem Demo Game Digital, Mengapa Versi Percobaan Penting bagi Pengguna? Transparansi Informasi Game Digital, Mengapa Aturan dan Ketentuan Produk Perlu Dibaca? Mengapa Perubahan Simbol Berlapis Emas di Mahjong Ways Sering Menjadi Kunci Utama Terciptanya Runtuhan Beruntun di Layar? Rahasia di Balik Kemunculan Simbol Pengali Sayap Ajaib pada Starlight Princess yang Mampu Mengubah Hasil Akhir Putaran Secara Drastis Bagaimana Pragmatic Play Merancang Struktur Volatilitas Tinggi dan Mekanika Runtuhan Simbol agar Tetap Menarik di Berbagai Perangkat? Perbandingan Mendalam Antara Mahjong Ways Pertama dan Mahjong Ways 2 dari Sisi Struktur Baris Tengah hingga Batas Maksimal Pengali Apa Sebenarnya yang Membedakan Starlight Princess 1000 dengan Versi Pendahulunya Saat Memasuki Babak Putaran Gratis? Alasan Mengapa Adaptasi Ubin Tradisional Tiongkok dalam Mahjong Ways Berhasil Memikat Perhatian Penggemar Permainan Bertema Klasik Mengenal Fungsi Fitur Taruhan Ganda dan Opsi Akses Putaran Bonus yang Sering Ditemukan pada Judul Populer Besutan Pragmatic Play Mengapa Sistem Pembayaran Tanpa Garis Tetap pada Starlight Princess Terasa Sangat Berbeda Dibandingkan Mesin Gulungan Konvensional? Memahami Cara Kerja Tangga Pengganda Kemenangan di Mahjong Ways Ketika Transisi dari Putaran Biasa Menuju Mode Putaran Gratis Melihat Bagaimana Tren Visual Fantasi Anime dan Budaya Klasik Asia Mendominasi Daftar Permainan Paling Banyak Dicari Tahun Ini Mahjong Ways Menampilkan Transformasi Simbol Emas yang Memperkuat Dinamika Runtuhan Starlight Princess Menampilkan Karakter Animasi yang Memperkuat Suasana Fantasi Pragmatic Play dan Fakta tentang Penggunaan Mekanika Pay Anywhere pada Berbagai Varian Mahjong Ways 2 Memiliki Tata Letak Kolom Ekstra yang Mendukung Peluang Kombinasi Starlight Princess 1000 Menampilkan Peningkatan Pengali Maksimum yang Memperkuat Sesi Bonus