Af Roar Steffensen

Jeg er ansat af Evangelisk Luthersk Mission (ELM) som pendlermissionær til Peru. Jeg har været engageret i missionsarbejdet i Peru i mere end 20 år. Det meste af tiden ansat af LM både som udsendt i to perioder og som pendlermissionær. I det følgende vil jeg give en beskrivelse af min seneste udrejse i februar-marts 2024 og dermed også beskrive noget af ELM’s missionsarbejde i Peru.

Børneklub i regnskoven

Det er lørdag eftermiddag d. 17. februar i junglebyen, Yurimaguas, i det nordøstlige Peru. Både porten og døren står på vid gab ud til gaden, så den fugtige varme buldrer ind i lokalet, der giver genlyd af mere end 20 glade børn til børneklub.

Jeg besøger et projekt, jeg har startet sammen med Jorge Quintana, der er tidligere student på det teologiske seminarium, jeg selv har undervist på i Arequipa i det sydlige Peru. Et projekt, vi startede, før jeg blev ansat af ELM, men som ELM følger med i og hjælper med bl.a. administration. Og da Jorge Quintana oprindeligt kommer fra Chiclayo og som ung er kommet til tro gennem ELM’s samarbejdskirke dér, er der naturlige fælles interesser.

Da jeg sidst besøgte Jorge og børneklubben i Yurimaguas i august 2023, gjorde særligt én lille gut, Caleb, indtryk, fordi han var så glad og energisk. Han bor næsten nabo til huset, hvor der holdes børneklub, så denne lørdag gik jeg hen og spurgte hans mor, om Caleb igen glædede sig til børneklub. Jo, sagde hun, men den mest ivrige i dag var faktisk hans storebror, Isaac. Allerede kl. 10.30 havde han sagt: Jeg går lige i bad, for i dag er der børneklub!

Klubben holder til i et hus, vi har lejet i en bydel, der hører til blandt de lavere klasser. Ingen af børnene kommer fra hjem, hvor kristendom og trosoplæring har fyldt det store. De fleste, om ikke alle, er vel fra nominelt katolske hjem, hvor forældrene er såkaldt kulturkatolikker.

For mange af børnene er klubben ugens højdepunkt. Jorge henter flere af børnene på sin mototaxi, og så er der ellers aktiviteter, sange og bibelhistorier med tilhørende tegneark, som børnene farvelægger med stor omhu. Endelig er der forfriskning, og nogle gange er det et mindre måltid, da nogle børn af og til møder sultne frem.

På vejen tilbage fra børneklubben sidder jeg bagpå Jorges mototaxi og bliver luftet lidt igennem. Midt i larmen fra motoren får vi evalueret lidt på klubben og glæder os over, at der er et stabilt antal børn, og at mange af dem repræsenterer en familie, som vi med tiden håber at få bedre kontakt med, så der også bliver mulighed for at dele evangeliet med dem.

Det varme favntag i den pulserende storby

Nogle dage tidligere, mandag aften, var jeg ankommet til Perus hovedstad, Lima, med flyet fra Amsterdam. Som altid er der en genkendelsens glæde ved at lande i Lima, mærke den varme aftens favntag, bevæge sig gennem den kaotiske trafik ad de kendte gader og indånde den friske brise fra havet.

På grund af en flyaflysning måtte jeg blive to ekstra nætter i Lima, inden jeg kunne rejse til Yurimaguas. Men mine mange år i Peru har lært mig, at man ikke skal gå i panik over, at planer nogle gange må ændres. Jeg brugte bl.a. tiden i den pulserende storby med ca. 11 millioner indbyggere på at besøge et museum, der fortæller om tiden med intern konflikt i 1980’erne og 90’erne, hvor terrorbevægelsen, Den Lysende Sti, kæmpede for at oprette et kommunistisk-marxistisk styre. Museet viser den grusomme sandhed om, hvordan omkring 70.000 mennesker blev dræbt eller forsvandt, og giver et indblik i nogle af grundene til, at Peru er et samfund præget af stor mistillid.

Jeg besøgte gamle venner i Lima, hvor jeg også blev mødt med en varm omfavnelse. Det er godt at have gode, evangeliske venner, der lever med i tjeneste og beder for mig. Selv på korte besøg kan vi opdatere hinanden om livet og familien og dele bønneemner med hinanden.  

Stor interesse for bibelskole

Efter dagene i Yurimaguas rejste jeg til Chiclayo, der ligger i et ørkenområde ved Stillehavskysten i det nordlige Peru. Her indlogerer jeg mig søndag eftermiddag i en AirBnB-lejlighed, vi har lejet nogle uger. ELM’s landssekretær, Frederik Berggren Smidt og hans kone Lise, er også i Peru i disse uger, og vi kan derfor dele lejlighed og tid med hinanden undervejs.

Mandag d. 18. begynder det, der er en af turens store opgave: En af to årlige bibelskoleuger i den Evangelisk Lutherske Kirke i Chiclayo. Kirken består af tre mindre menigheder samt et nyere arbejde i byen Piura, ca. tre timers kørsel nordøst for Chiclayo.

Der er undervisning hver eftermiddag fra mandag til fredag fra ca. 16-19. Lise og Frederik Berggreen Smidt underviser i mellemmenneskelige relationer og broderkærlighed. Selv underviser jeg i Johannesevangeliet ca. en time hver dag. I løbet af ugen deltager to peruanere fra kirken også med undervisning i forskellige emner.  

På trods af ret høj varme er der godt 20 deltagere de første dage. De næste dage er der ca. 30, og den sidste dag møder over 40 op. Det er utrolig dejligt at mærke opbakningen og glæden ved at kunne modtage intensiv undervisning og interessen for de emner, der bliver undervist i. Og afslutningen fredag aften er en decideret fest med uddeling af diplomer for deltagelse og derefter kiks, sandwich og Inka Cola til alle.

Vigtige møder

Det bliver også til besøg hos et par af de lokale præster i løbet af ugen. Disse uformelle middagsbesøg er enormt vigtige, da det for kirken og dens præster er af stor betydning, at missionen og dens repræsentanter følger dem og arbejdet i kirken. Og gode, broderlige relationer giver et godt grundlag for at kunne arbejde sammen, også om de ting, der ikke er så lette.

Onsdag eftermiddag har vi et formelt møde mellem kirkens repræsentanter og missionen, hvor vi drøfter fornyelsen af samarbejdsaftalen. Og lørdag d. 24. holder jeg et seminar for præsterne om gudstjeneste og liturgi. Flere af kirkens præster har ingen eller kun lidt formel, teologisk uddannelse, så sådanne kurser er efterspurgte, og det er en vigtig støtte for den lille kirke, at vi kan bidrage med dette.  

Retræte ved Stillehavet

Efter at have prædiket ved en gudstjeneste i en af kirkerne i Chichlayo om søndagen, tager jeg direkte fra kirken til busstationen og kører sammen med to danske og en svensk volontør til Trujillo, Perus tredje største by, der ligger ca. fire timer syd for Chiclayo. Her tilbringer vi et par dage på missionærretræte, hvor jeg skal forkynde. Lise og Frederik Berggren Smidt og en svensk missionærfamilie deltager også. Der er god tid til at slappe af og hygge sig i hinandens selskab, til at nyde Stillehavets bølger, til at blive opbygget af forkyndelsen og bede for hinanden.

Markedsmission og Matador

Den sidste opgave på min tre-ugers udrejse er et besøg hos den lutherske menighed i Piura. Jeg rejser derop torsdag d. 29. marts, og fredag formiddag mødes jeg med præsten og evangelisten, Gonzalo. Vi går på markedet, hvor han ofte kommer og har mange relationer. Det er en helt bevidst strategi for ham at komme der for at møde mennesker og tale om Jesus og invitere til kirken.

Det er ulideligt varmt midt på dagen, så det er godt at stå lidt i skyggen, mens vi snakker med købmændene og skomageren og andre handlende. Endnu mere svalende bliver det, da vi møder Diego, en ung fyr, der sælger en slags slush ice på markedet. Han tilbyder mig straks en kølende is, og vi får en god snak.

Diego og hans kæreste og deres lille barn er begyndt at komme til gudstjenester i den lutherske kirke. Da jeg spørger, hvorfor han blev interesseret i at komme i kirken, svarer han: Fordi ingen før har fortalt mig om Jesus, som Gonzalo har.

Lørdag er jeg med til børneklub i kirken, hvor der var over 20 børn med. Det er en god oplevelse at være med til klub og at spille Matador sammen med nogle af børnene bagefter – med deres helt egne, hjemmelavede regler. For der bliver delt penge ud på alle felter! Men det passer godt på den Gud, de lærer om her i klubben: En god og gavmild Gud, der rundhåndet deler ud af sin nåde og kærlighed i Jesus – ligegyldigt hvilket felt vi lander på som mennesker.

Søndag er der gudstjeneste, hvor jeg prædiker. Der er kun en lille flok. Men det bliver til gode samtaler med deltagerne både før og efter gudstjenesten.

Taknemmelig

Søndag aften er jeg tilbage i Lima og har et par dages restitution før rejsen tirsdag d. 5. marts igen går mod Danmark taknemmelig over, at vi får lov at være en lille brik i evangeliets udbredelse i Peru. Og til august gør vi det igen, om Gud vil.