Af Jan Eckerdal (Oversat og redigeret af Emil Saggau)

Sveriges Kristne Råd fejrer 2025 som et økumenisk år med temaet »Tid til Guds fred«. Hovedfokus i Sverige her i år er 100-årsfejringen af det store økumeniske møde i Stockholm i 1925, der bragte næsten alle kirker sammen dengang. Men det økumeniske år 2025 er også en fejring af 1700-året for det økumeniske kirkemøde i Nikæa i år 325. Året 2025 indeholder derfor initiativer, der skal styrke det økumeniske samspil i Sverige – både nationalt og lokalt.

Stockholm 1925 – et fredsmøde i en urolig tid

Temaet for det økumeniske år »Tid til Guds fred« tager udgangspunkt i Stockholmmødet i 1925. Det besynderlige er, at selvom verden på mange måder er et andet sted i dag end for hundrede år siden, så findes der tydelige forbindelser. Det gælder særligt for mange af de temaer og spørgsmål, der blev drøftet på Stockholmmødet i 1925, idet de stadigvæk er yderst aktuelle – især spørgsmålet om fred.

Stockholmmødet i 1925, der officielt kaldes The Universal Christian Conference on Life and Work, fandt sted syv år efter afslutningen på Første Verdenskrig. De fleste samfund verden over var stærkt præget af den totale katastrofe, som krigen havde medført – socialt, politisk, kulturelt og eksistentielt. Initiativtageren var den Svenske kirkes ærkebiskop Nathan Söderblom (1866-1931), og mødet blev et vigtigt startskud for den moderne økumeniske bevægelse. Krigen havde knust illusionen om Europa som en fredelig og kristen idealcivilisation. Den optimisme, der havde præget den spirende økumeniske bevægelse før krigen, var nu blevet til en skuffelse. Efter krigen stod kirkerne dybt splittede. Stockholmmødet blev en mulighed for kirkerne til at revurdere deres rolle i den nye verden og dermed søge veje til at bidrage til en mere retfærdig og fredelig verden.

Kristen enhed, der kunne udleves i praktisk arbejde for fred og social retfærdighed, var den bærende vision for mødet. Söderblom mente, at kirkerne måtte have det økumeniske mod til uden tøven at stå sammen om de sociale opgaver, fordi verdens nød var så akut og presserende. Der er ikke tid til at vente på, at kirkerne først bliver teologisk enige, mente han. Söderbloms motto for mødet i 1925 var »læren skiller, tjenesten forener«. Det var en idé om, at tro i handling må gå forud for teologisk konsensus. Det er netop, når kirkerne samler kræfter om en fælles opgave, at forudsætningerne for styrket kirkelig enhed kan vokse frem, mente han. Derfor var det også væsentligt for ham, at mødet ikke skulle gå i stå i fastlåste teologiske debatter og positioner, der kan opstå, når teologiske spørgsmål får lov til at sætte dagsordenen alene.

Et Nikæa om liv og arbejde

Stockholmmødet i 1925 samlede et stort antal internationale repræsentanter fra ortodokse og protestantiske kirker. Den romersk-katolske kirke blev også inviteret, men takkede nej til at deltage. Alligevel blev mødet det mest repræsentative siden kirkemødet i Nikæa i år 325, hvilket især blev accentueret af, at Stockholmmødet samtidig markerede 1600-års jubilæet for netop Nikæa. Söderblom forbandt de to kirkemøder ved at kalde Stockholmmødet for »Et Nikæa om Liv og Arbejde«. Ligesom Nikæa blev et tegn på kirkens enhed ved at fastlægge en fælles teologisk grund, så handlede Stockholm om at manifestere samme enhed i fælles arbejde for fred og social retfærdighed. Samtidig understregede Söderblom, at Stockholmmødet handlede om mere end det; han fremhævede, at en troværdig kristen etik ikke kan adskilles fra troslære, enhed og gudstjeneste.

Stockholmmødets budskab fra 1925 blev at mødet var »kun en begyndelse«, altså at det var starten på noget større. Gennem Stockholmmødet blev Life and Work etableret som en hovedretning i den fremvoksende økumeniske bevægelse, der senere førte til dannelsen af Kirkernes Verdensråd i 1948. Særligt i Sverige har mødet fået afgørende betydning for den økumeniske udvikling, ikke mindst ved at det har præget den Svenske kirkes holdning positivt til både nationalt og internationalt økumenisk engagement.

Fælles pinse og økumenisk uge i august

Denne »begyndelses« forsatte betydning aktualiseres ved, at de svenske kirkers målsætning med det økumeniske år i 2025 er at løfte arven fra Stockholmmødet 1925 og Nikæa 325. Det gør vi ved at styrke økumenisk enhed og samhørighed samt inspirere hinanden til at bidrage til fred i en urolig tid. Særligt to hovedpunkter er værd at fremhæve:

Fælles pinse 6.-9. juni

I 2025 falder pinsen samtidig for alle kristne kirker. Det er en mulighed for at fejre fælles pinse, hvor vi som kirker kan tage skridt frem mod fred og samhørighed dér, hvor vi bor. Med vores initiativ om en »Fælles pinse«, så ønsker vi at inspirere til økumeniske samhørighed, interreligiøse møder og skabelsen af håb i det lokale over hele Sverige. Den Svenske kirkes »domkapitlen« (kirkeråd bestående af domprovster og biskopper mf.) har givet en generel dispensation, så alle menigheder har for muligheden for at fejre økumenisk gudstjeneste som hovedgudstjeneste på pinsedag i år.

Økumenisk uge i Stockholm 19.-24. august

I august afholder vi den »Økumenisk uge« i Stockholm, der markerer 100-året for Stockholmmødet i 1925. Til denne uge er der inviteret internationale gæster, der deltager i blandt andet en udendørs festivaldag, pilgrimsvandringer, seminarieprogram, koncert, lovsangsgudstjeneste, interreligiøse mødesteder, tv-transmitteret højtidsgudstjeneste fra Storkyrkan og meget mere. Tematisk vil den økumeniske uge tage udgangspunkt i Stockholmmødets fokus på fred. Vi kalder kirkerne sammen med andre gode kræfter for at modvirke splittelse, polarisering og krig. Programmet præsenteres løbende på Sveriges Kristne Råds hjemmeside.

Som en del af den økumenisk uge i Stockholm afholdes der også en ung økumeni-festival 22.-24. august, der både er for unge og unge voksne. Det er en mulighed for at lære af andre i samme alder, så vi på tværs kan lære at kende og blive fortrolig med hinandens kirketraditioner. Weekenden vil inkludere dele af det generelle program for den økumenisk uge, men også egne samlingssteder og programpunkter for unge.

Enhed for verdens skyld

Fredstemaet ved Stockholmmødet i 1925 er stadig aktuelt og udfordrende i vores tid. Hver tid er en tid for Guds fred, og fredens Gud, er virksom – også når fred og fordragelighed mangler. Det at fremhæve Tid til Guds fred som økumenisk tema er en påmindelse om, at det ligger i vores kaldelse at – sammen med alle gode kræfter – modvirke splittelse, polarisering og krig. Troværdig og retfærdig fred indebærer mange dimensioner: Fred mellem mennesker, nationer, trosretninger og religioner; fred med skaberværket og fred med Gud. Det handler om alle aspekter af den fred og harmoni, som Bibelen kalder shalom, og som Jesus selv personificerer.

Det, der ville give en virkelig varig betydning af freden, er, hvis satsningen på det økumeniske år, 2025, kan bidrage til fornyet økumenisk energi og styrket engagement for enhed og fred. For at økumeni kan være meningsfuldt på lang sigt, så er det lokale enhedsarbejde et centralt fundament. Det er lokalt, at kirken bliver synlig i ordets mest konkrete forstand – og netop »synlig enhed« bliver ofte fremhævet som det økumeniske arbejdes ultimative mål. Derfor har kirkerne i Sveriges Kristne Råd også udfordret hinanden til på hvert sted, hvor de er at tage et skridt mod et dybere økumenisk samspil i løbet af 2025. Hvad dette skridt kan indeholde, må afgøres af de lokale forudsætninger. Det vigtige er, at det er tilstrækkeligt meningsfuldt og konkret til at styrke enheden. Så spørgsmålet er: Hvilket økumenisk skridt er tiden moden til i din lokale sammenhæng?

Foto: Nathan Söderbloms arkiv // Deltagere i det økumeniske møde på vej ind i Uppsala domkirke i 1925