Af Diakonikonsulent Birgitte L. Pedersen |
Som ansat i sundhedssystemet møder man uvægerligt fra tid til anden patienter, mennesker, der er i eksistentiel krise eller er så syge, at de skal dø af det. Mennesker, der har brug for at tale, brug for at lette hjertet, dele angsten, usikkerheden, tvivlen og alle de andre svære følelser, der presser på. Men hvordan? Når det ikke hjælper at sætte plaster på, give en pille, argumentere med evidensbaserede facts eller henvise til stuegang.
På de sundhedsfaglige uddannelser fylder sjælesorg ikke så meget, og samtidig er død, sygdom og smerte noget, som rigtig mange mennesker har svært ved at tale meningsfyldt om, især når der er noget på spil. Man forfalder tit til floskler som ”det skal nok gå”, ”prøv at tænke positivt” og ”tag det en dag ad gangen”.
En spørgeskemaundersøgelse hos en række sundhedsprofessionelle har vist en del barrierer for at gå ind i åndelig omsorg og eksistentielle samtaler: Manglende ordforråd, manglende afklaring om egne værdier og ståsted, manglende tid til at gå ind i samtalen, manglende viden og usikkerhed om det eksistentielle.
Og hvad siger man egentlig til et menneske der, i ordets bogstavelige forstand, er dødssyg?
Det spørgsmål arbejder de ansatte og frivillige på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD) med i Eksistenslaboratoriet, hvor hospicepræst Charlotte Clante underviser. Eksistenslaboratoriet er et kursusforløb der består af oplæg, diskussion og opgaver, som skal hjælpe deltagerne til at blive bedre rustet til at håndtere eksistentielle samtaler med patienter og pårørende. Som Charlotte Clante påpeger, så mangler mange af de unge erfaringer og har ikke selv prøvet at miste – og så kan det føles farligt at sætte sig ned og spørge den ældre/syge, hvad vedkommende egentlig er bange for, og hun tilføjer at de ansatte også skal lære, at en eksistentiel samtale ikke behøver at tage mere end få minutter.
Jeg har også brugt kurset til at sætte det her med åndelig omsorg på dagsordenen til vores personalemøder. Det gav bare nogle rigtig gode snakke med kollegerne – og hvor var det fedt at få tid til at snakke om det her emne. Det er jo skidevigtigt, at vi som personale kan finde ud af at tage de her snakke med vores borgere
Synthia – SOSU-assistent
Lotte, som er fysioterapeut har fulgt kurset fortæller, hvordan hun er blevet modigere i forhold til at spørge ind til den enkelte borger, når talen en gang i mellem falder på fx bekymringen om aldrig at kunne gå igen. ”De der lidt vel ’friske’ men også lidt tomme fraser vi nogle gange går rundt og bruger… jeg tænker mig altså lige om en ekstra gang nu, og øver mig i at høre bedre efter og være mere nærværende i samtalen. Det tager faktisk som regel ikke længere tid end før, men det føles ret meget bedre, end, ja nærmest flygte fra den slags samtaler”. Kasia, der er SOSU-assistent nikker. ”Det har sat en masse tanker i gang! Det er noget jeg har svært ved at tale om, men kurset har givet mig nogle redskaber og idéer til, hvordan jeg kan gribe det an – både professionelt, men også på hjemmefronten. Jeg har også talt med mine kolleger om det, og om fx organdonation – det var virkelig godt!”. Synthia, også SOSU-assistent, erklærer sig enig og supplerer: ”Jeg har også brugt kurset til at sætte det her med åndelig omsorg på dagsordenen til vores personalemøder. Det gav bare nogle rigtig gode snakke med kollegerne – og hvor var det fedt at få tid til at snakke om det her emne. Det er jo skidevigtigt, at vi som personale kan finde ud af at tage de her snakke med vores borgere.”
FKD har indtil videre kørt kursusforløbet fem gange og der er ingen planer om at holde op. ”Jeg kan jo både høre og mærke, at det her er noget der betyder noget for de ansatte på FKD ”, siger Lene Merrild, der er forstander på FKD. ”Det er vigtigt, at de kan håndtere de her svære samtaler, for borgerne, men også for deres egen skyld – vi kan jo nok alle sammen til tider have lidt svært ved at blive konfronteret med den sidste tid og det at skulle sige endeligt farvel. Alle forløb er meget forskellige, så derfor er det godt med de kompetencer der opnås. Derfor er vi også rigtig glade for samarbejdet med Charlotte” slutter forstanderen af.