Evangelikale kristne, den amerikanske højrefløj og international politik

Af: Jonas Adelin Jørgensen |
USA har i en lang årrække været verdens ubestridte supermagt, og derfor er forholdet mellem kristendom og national politik specielt vigtigt at undersøge her, fordi det alt andet lige har større indflydelse på udviklingen i Danmark. Der er en lang forhistorie om forholdet mellem kristendom – specielt konservativ, evangelikal kristendom – og international politik. Hvor Sovjet under den kolde krig i amerikansk optik stod for en ateistisk, statscentreret og internationalistisk politik, så var evangelikalisme udtryk for en kristen, familiecentreret og patriotisk amerikansk politik.


Til forskel fra Europa, så er der ingen enkelt kirke, som har været samfundsdominerende eller -definerende. USA er et i høj grad kristent samfund (71%) men med en række grupperinger: Evangelikale kristne (25%), katolikker (21%), mainline protestanter (15%) og sorte protestantiske kirker (6%) (Pew Research Forum, 2020). Det betyder, at i USA er alle 320 millioner indbyggere minoriteter, og der er en fri konkurrence om de troende, høj religiøs aktivitet og en stor mobilitet i amerikansk kristendom understøttet af gunstige skatteregler omkring skattefrihed for religiøse organisationer.


I de sidste årtier har ’kulturkrigen’ i høj grad været kamparenaen for kristendommen og andre dele af det kulturelle og politiske USA. Den kulturkrig, som evangelikale ser sig som en del af, udspringer i høj grad fra følelsen af at være distinkt religiøs og med en modkulturel identitet, hvor der i det amerikanske samfund er en pågående kamp om, hvilket slags samfund og hvilken slags nation USA skal være, hvilket er et politisk spørgsmål. Evangelikale har påberåbt sig kristendommens sande værdier, og har med succes formået at mobilisere sig omkring traditionelle mærkesager som anti-abort, anti-porno og anti-homo, og i de seneste år i stigende grad i kritik af politisk korrekthed, kritisk raceteori og påstået ’hvidt privilegie’. Som politisk blok udgør de evangelikale 25% af vælgergruppen, men er egentlig en fælles betegnelse for en række kirker og netværk blandt baptister, post-konfessionelle, pentekostale, adventister og lutheranere. Som kristendomsform vægter evangelikale personlig omvendelse og tro, en stærk erfaringsdimension i kristendommen, missionsiver og en modkultur mod det omgivende samfund. Som struktur er evangelikalismen i høj grad båret af frivillighed og med vægt på selvbestemmelse, selvudbredelse og selvfinansering, en ’entreprenør-kristendom’.


Det tydeligste kulturelle udtryk for denne form for pentekostal-evangelikal entreprenør-kristendom er de amerikanske mega-kirker, der tæller over 1600 protestantiske kirker med over 2.000 deltagende i løbet af en uge (2012), hvor den gennemsnitlige deltagelse i amerikanske kristne kirker er 75 personer. Denne post-konfessionelle, men samtidigt umiskendeligt amerikanske evangelikale kristendomsform, indoptager terapeutiske elementer fra selvhjælpskulturen og populærmusik, og lægger med deres selvhjælpsdimension vægten på livet her og nu. Disse megakirker udgør hele kristne parallelsamfund med egen musik, egne medier og egne skoler kombineret med karismatisk tilbedelse og store sceneshows. På denne måde er megakirkerne kendetegnet ved en professionalisering af gudstjenestelivet gennem teknik, lys, lyd og band, og formen er en lovsangscentreret gudstjeneste, hvor den kropslige og ekspressive dimension af kristendommen står i centrum.


I en dansk kontekst har det måske især været tre megakirker, som har påvirket kirkelivet: Assemblies of God, Pensacola, Willow Creek, Chicago, og Saddleback Church, Lake Forest. Assemblies of God, Pensacola, blev kendt i midten af 1990’erne for en omfattende vækkelse, forudsagt af den koreanske pinsepræst David Yonggi Cho og fulgt af en række tegn og undere som helbredelser. Siden midten af 2000-tallet har Willow Creek med Bill Hybels i spidsen gennem det årlige videotransmitterede event, Global Leadership Summit, formået at samle tusinder til årlige lederkonferencer, både i Danmark og et antal andre lande. Tænkningen og teologien fra Saddleback Church med Rick Warren som grundlægger og seniorpræst har gennem bogen Det målrettede liv (Scandinavia 2004) fået en vis udbredelse i frikirkelige miljøer i Danmark.


Samtidigt med at evangelikale ledere gennem det sidste halve århundrede har fremhævet en amerikansk politik baseret på kristen tro, familiecentrerede værdier, patriotisme og maskulinitet, så har det amerikanske samfund ændret sig i lyset af erfaringerne fra borgerrettighedskampen, Vietnamkrigen, den seksuelle revolution i 1960’erne og den feministiske bevægelse. Disse ændringer ser evangelikale som udtryk for en forfejlet liberalisme, dekadence og kvindagtighed, som har undergravet de amerikanske værdier og evnen til at forsvare, hvad der er vigtigt og værdifuldt – om nødvendigt med våben, som tv-billederne fra stormløbet på Capitol Hill i januar 2021 viste det. Efter terror-angrebet i 2001 blev global islamisk jihad udpeget som den nye trussel mod det frie amerikanske samfund af evangelikale kristne. Der var derfor høj grad af politiske støtte til George Bush’s krig mod terror, og senere tiltalte Donald Trumps ’make America great again’ i høj grad evangelikale vælgere, som sikrede ham sejr over Hillary Clinton. På den måde har amerikansk evangelikalisme politisk og samfundsmæssig betydning for alle, der er en del af den amerikanske magtsfære, uanset om man som lille land vil det eller ej, og uanset om man har en stemme i den amerikanske politiske diskussion og kulturkamp.

Del dette indlæg: