Gud vil det bedste for mig

Af Birthe Munck-Fairwood (Tværkulturelt Center) |

FN-komité sætter afvist afghansk asylansøgers udrejse i bero

Da Taliban sidste år indtog Kabul, evakuerede Danmark i hast 1.000 afghanske tolke og lokalansatte, og alle afghanske asylsager blev sat i bero. I februar genoptog Flygtninge- nævnet behandlingen af de afghanske sager, og siden har foreløbig 13 afghanere fået asyl, mens 12 har fået afslag og påbud om at rejse tilbage til Afghanistan med en udrejse- frist på syv dage. En af dem, der fik afslag, er Hamid Heidari, der siden juli har været volontør i en kirkelig organi- sation. Nævnet begrunder afgørelsen med, at man ikke finder Hamids konvertering til kristendommen troværdig.

For få måneder siden tegnede frem- tiden anderledes lovende for Hamid Heidari. Efter et års sagsbehandling havde den 25-årige afghaner, der kom til Danmark som asylansøger i 2019, endelig fået den eftertragtede arbejdstilladelse, så han kunne begynde som volontør i Internationalt Kristent Center i København. Kort forinden havde han også fået tilladelse til privat indkvartering, så han ikke længere havde pligt til at bo på et asylcenter. Ganske vist havde han fået afslag på asyl i Udlændingestyrelsen, men afslaget var anket til Flygtningenævnet med gode
chancer for omgørelse. Som søn af en højtstående afghansk politiker og viceguvernør under den tidligere kommunistiske regering, der måtte flygte til Iran efter Talibans første magtovertagelse i slutningen af 1990erne, har Hamid Heidari altid vidst, at han ikke har nogen fremtid i Afghanistan. Hertil kommer, at han er opvokset i Iran og kun har meget få erindringer om Afghanistan.

Jeg forstår ikke, hvorfor jeg har fået afslag. Men det er ikke længere så vigtigt for mig at forstå Gud.
Hamid Heidari Asylansøger og volontør

Efter ankomsten til Danmark er endnu et asylmotiv kommet til. Som konvertit og tidligere muslim er Hamid Heidari overbevist om, at hans liv vil være i overhængende fare i Afghanistan efter Talibans seneste magtovertagelse i august 2021.

Interesse for kristendommen

På årsdagen for Talibans indtog i Kabul tager Hamid Heidari imod på Internationalt Kristent Centers kontor på Israels Plads og henter hjemmevant kaffe og isvand. Centret har været hans arbejdsplads siden begyndelsen af juli. Den unge afghaner med det vindende smil taler flydende dansk og fortæller roligt og sammenhængende om baggrunden for, at han valgte at konvertere. Flere år inden flugten til Danmark var hans interesse for den kristne tro blevet vakt, da en ældre bror flygtede til Danmark, hvor han fik asyl og mødte kristendommen.
– Da min bror nogle år senere kom på besøg i Iran, snakkede han rigtig meget om Jesus. Jeg kunne mærke, at der var sket noget i hans liv. Han var ligesom blevet roligere og gladere. Jeg havde mange spørgsmål. I vores familie har vi altid været muslimer, men islam talte ikke til mit hjerte. Allerede dengang begyndte jeg at spørge Gud, hvem han var, og bede til ham på min egen måde, forklarer Hamid Heidari.
Jeg kom ikke til Europa for at få et bedre liv. Jeg kom, fordi jeg ikke havde sikkerhed. Som flygtninge i Iran havde vi ingen rettigheder og levede under et stort pres. Somme tider spurgte jeg Gud, hvorfor han havde skabt mig, når livet var så svært.

Det første, jeg gør hver morgen, er at sige tak til Gud.
Hamid Heidari, asylansøger og volontør

På flugt i 18 måneder

– De følgende år skete der ting i Hamids liv, som betød, at familien besluttede, at sønnen skulle forlade Iran og rejse til Europa. Da var Hamid 22 år og arbejdede som skrædder på en systue.
Min familie betalte smuglere. Rejsen tog 12 måneder. Jeg har oplevet rigtig mange ting. I Tyrkiet kunne jeg være død oppe i bjergene. Ikke alle klarede det. På et tidspunkt var politiet ved at fange os. Det var om natten. Vi var meget bange. Men den nat følte jeg Gud meget stærkt i mit hjerte. Jeg råbte om hjælp, og Gud svarede mig. Han ville, at jeg skulle leve. Siden har jeg ikke været rigtig bange. Jeg har oplevet så meget med Gud. Jeg ved i mit hjerte, at Gud er glad for mig og aldrig vil forlade mig.

– Allerede i Tyrkiet vidste jeg, at jeg ville være kristen. Men jeg kunne ikke blive døbt i Tyrkiet. Det kunne jeg først i Danmark. Min storebror kom i en kirke og kendte mange kristne. Han hjalp mig. Det første år boede jeg på et asylcenter i Hviding, hvor jeg gik til undervisning hver uge i et privat hjem sammen med andre fra centret. Om søn- dagen tog vi til gudstjeneste i Ribe Domkirke, fortæller Hamid, der blev døbt i Apostelkirken på Vesterbro knap et år efter ankomsten til Danmark. Her var også hans bror døbt.

Udrejsefrist udsat

Da Hamid Heidari i begyndelsen af juli fik afslag på asyl begrundet med, at hans konvertering ikke blev vurderet som troværdig, fik det bred bevågenhed i kirkelige kredse med kendskab til den unge afghaner, der havde været kirkeligt aktiv siden ankomsten til Danmark tre år tidligere. Efterfølgende sendte hans advokat en klage til FNs Torturkomité i Geneve med anmodning om udsættelse af udrejsefristen. Anmodningen blev imødekommet, så Hamid nu kan opholde sig i Danmark legalt, mens klagen behandles.
Selv om han stadig ikke har sikkerhed for fremtiden, har Hamid Heidari ikke givet op. Men han indrømmer, at efter tre år er han træt. Træt i krop og sjæl.
– Jeg forstår ikke, hvorfor jeg har fået afslag. Ingen af mine venner forstår. Men det er ikke læn- gere så vigtigt for mig at forstå Guds veje. Siden afslaget har jeg ikke sovet så godt om natten. Somme tider drømmer jeg, at jeg er tilbage i Afghanistan eller Iran. Men Gud er større end dårlige drømme. Jeg er ikke vred på Gud. Jeg ved, at Gud vil det bedste for mig. Som menneske er jeg selvfølgelig ked af det. Men jeg ved, at jeg ikke er alene.
– Som volontør kan jeg hjælpe mennesker, der som mig er nye i Danmark. Jeg laver kaffe, rydder op, hjælper med at lave mad og taler med mennesker, der kommer for at lære dansk. Jeg kan godt lide at tale med alle slags mennesker. Vi er meget forskellige her i huset. Vi er som mange små floder, der samles i et stort hav. For mig er havet Jesus og hans kærlighed til alle mennesker. Jeg vil gerne fortælle mennesker, der ikke tror på Gud, at Gud også elsker dem.
– Det er vigtigt for mig at gå i kirke om søndagen. Når jeg modtager nadveren, er det som om Jesus kommer ind i min krop. Så mærker jeg hans tilgivelse i mit hjerte.

Gud vil hjælpe

Ved siden af arbejdet som volontør går Hamid Heidari til dansk på VUC tre gange om ugen og er også til- meldt et kursus i programmering. Jeg prøver at få en normal hverdag. Jeg kan ikke bare sidde stille og vente. Jeg ved, at Gud har en fremtid til mig. Selv om det er svært lige nu, er jeg glad for livet. Jeg beder meget til Gud og læser i Bibelen. Det første, jeg gør hver morgen, er at sige tak til Gud. Tak fordi jeg er rask, har mad, tøj, arbejde og et sted at bo. Tak fordi jeg er her i Danmark. Han har endnu ikke fortalt forældrene, at han er døbt.
– Det er en meget stor ting. I vores kultur er det ikke noget, man bare fortæller over telefonen. Man sidder sammen, når man fortæller. Jeg elsker mine forældre og respekterer dem meget. Jeg har heller ikke fortalt, at jeg har fået afslag på asyl. Jeg vil ikke gøre dem kede af det.
– Jeg prøver ikke at tænke så meget på fremtiden. Jeg ved, at jeg er tæt på Gud. Det er nok. Gud vil hjælpe mig. Han vil vise mig vejen. Jeg beder om, at Gud vil gøre det bedste for mig. Gud laver ikke fejl. Jeg ved, at Gud vil svare på min bøn.

FNs Torturkomité har anmodet Flygtningenævnet om, at klagen får opsættende virkning. Det betyder, at Hamid Heidaris udrejsefrist er udsat, og at han kan blive i Danmark, indtil der er truffet en afgørelse i sagen i FN

Hamid Heidari

• Født 1997 i Afghanistan.
• Flygtede som barn til Iran med sin familie efter Talibans første magtovertagelse.
• Søgte asyl i Danmark i 2019. Afslag juli 2022.
• Fra juli 2022 ansat som volontør i Internationalt Kristent Center i København.
• Har boet på asylcentre i Nordsjælland og Hviding.

Tidligere bragt i ‘Nyt på tværs‘ september 2022 nr. 3


Del denne artikel: