En stor del af vores omgang med hinanden foregår digitalt. Langt de fleste går ikke til deres lokale folkekirkepræst for at tale om eksistentielle spørgsmål. De går på de sociale medier, og dér får de budskaber, der er tilgængelige, skriver Andreas Meng
Af Andreas Meng, kristen influencer på bl.a. TikTok og YouTube og folkekirkelig sognepræst i Hornslet kirke. Denne artikel er en del af artikelserien “Kristen indflydelse?”
Apostlen Paulus skriver, at troen kommer af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord (Rom 10:17). Det vil med andre ord sige, at dét at proklamere budskabet om Guds befrielsesakt i mennesket Jesus er af største vigtighed, for udbredes det budskab ikke, er der ingen tro, og er der ingen tro, er vi mennesker fortsat fanget i vores eget selvskabte fængsel af synd, livs- og dødsfrygt.
Ja, det er sågar Gud, der taler til os i selve det budskab. Det er Kristi egne ord, og derfor er de fuld af lys og liv. Derfor er det også vigtigt, at det ord bliver talt, – og dermed har mulighed for at blive hørt, hvor end mennesker befinder sig.
Om vi kan lide det eller ej: Det sker på nettet
Det er en omstændighed ved det moderne samfund, at vi tilbringer meget af vores tid på forskellige apps, internettet og sociale medier. Det er her meget af vores kommunikation med andre foregår, her vi indgår i mange fællesskaber, måske har vi endda venner, som vi ikke mødes med udenfor platformen, og det er her vi for en stor del opsøger information om os selv, Gud og verden.
Det kan man synes om, hvad man vil. Man kan f.eks. grave sig ned i et hul og dyrke det troldspejl, at man er modstander af sociale medier, af influenceres overfladiskhed og af filtrenes maskering af virkeligheden. Men det ændrer ikke på den virkelighed, at en stor del af vores hverdag og omgang med hinanden foregår digitalt.
Hvis ikke vi er til stede på sociale medier, opfattes vi som utilgængelige
Hvilken betydning har det, hvis evangelisk-luthersk kristendom ikke er til stede på platforme som TikTok, Youtube, Instagram og hvad de ellers måtte hedde?
Det betyder for det første, at budskabet ikke høres. Men det betyder også, at budskabet opfattes som utilgængeligt og irrelevant.
Utilgængeligt, fordi den kristendom ikke er at finde, hvor mennesker færdes. For langt de fleste går ikke til deres lokale folkekirkepræst for at tale om eksistentielle spørgsmål. De går på nettet og de sociale medier, og dér får de budskaber, der er tilgængelige. Om vi kan lide det eller ej.
Derfor kan man også meget nemt få den opfattelse, at budskabet er irrelevant for begge parter. Det er ikke tilgængeligt, og det må være, fordi det ikke har den store betydning, – selv for kirken og præsten.
Fordom om folkekirken: “De mener det ikke så seriøst”
Og det er netop en kritik, jeg ofte møder af Folkekirken og evangelisk-luthersk kristendom: De mener det ikke så seriøst. Derfor er fordommen også, at når man så møder Folkekirken på de sociale medier, er det ikke andet end humor og letkøbt levevisdom. Lad det være en motivation for at være tilgængelig på platformene.
Hvordan skal vi så formidle kristendommen på de sociale medier?
Vi skal først og fremmest ikke formidle, men forkynde. Vi skal forkynde, at Gud er kommet til os i mennesket Jesus, at han kommer til os i sit ord, og at han dermed har givet os den mulighed at elske os selv, andre mennesker, verden og livet med den samme kærlighed, som han elsker med.
Kristne skal ikke skamme sig
Det budskab skal vi ikke skamme os over, men stolt udbrede i al sin radikale, forargende og frisættende enkelthed: Den eneste vej til at blive os selv og elske virkeligheden går gennem Kristus. Uden ham er alt fortabelse.
For troen kommer af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. Af den grund skal vi ikke putte med det, eller føle os for gode til at være de steder, hvor mennesker er. Men frimodigt stå frem og tale.
TEMA: Kristen indflydelse?
Overstående artikel er en del af en artikelserie om “kristen indflydelse”.
Efter Charlie Kirks tragiske død og de efterfølgende reaktioner er det blevet åbenbart, at der ligger en ny magt, som vi i stigende grad skal forholde os til: Kristne influencere. Mange i Danmark havde måske ikke hørt om Charlie Kirk før hans død, men ikke desto mindre var han en enormt kendt skikkelse – selvfølgelig i hjemlandet USA – men også i danske kirkelige sammenhænge, hvor han af overvejende konservative kristne blev hyldet som en forkæmper for demokrati, den frie samtale og konservative værdier.
Nu, hvor de største bølger har lagt sig, er det blevet tid til eftertanke. Hvilken magt repræsenterer kristne influencere som Kirk og andre? Er dansk kirkelighed ikke nok opmærksom på, hvordan religion og tro bruges til at forme offentlige samtaler, politik og holdninger? Ja, hvad kan vi lære af de stærke og ofte polemiske stemmer, der kommer fra steder som YouTube, TikTok og Instagram?
