Selv om alle kirker har de samme grundlæggende kilder til teologi og etik, så fortolkes de ganske forskelligt og på måder, som i sidste ende kan forhindre snarere end at fremme dialog. Det er erfaringen fra de økumeniske samtaler i de sidste årtier.

// Af Jonas Adelin Jørgensen. akademisk medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

Det kan skabe stor uenighed, når kirker i økumenisk sammenhæng ønsker at arbejde med moralske og etiske emner som kvinder, køn og seksuelle relationer. For etik er et udtryk for kristnes dybfølte overbevisninger om synd og menneskets natur. Selv om alle kirker har de samme grundlæggende kilder til teologi og etik, så fortolkes de ganske forskelligt og på måder som i sidste ende kan forhindre snarere end at fremme dialog.

Dette er erfaringen fra det økumeniske arbejde med spørgsmålet om kirkernes moralske dømmekraft.

Kirkerne arbejder med at bygge bro mellem forskellige forståelser af menneskelig seksualitet

I 2021 udkom to vigtige bind i kommissionen Faith and Orders udgivelser med titlerne Churches and Moral Discernment vol. 1 og 2. Det skulle have været de første to af tre bind om et vigtigt emne, nemlig medlemskirkernes evne til at bygge bro hen over etiske og moralske uenigheder, især i forhold til menneskelig seksualitet. Det tredje bind venter vi endnu på, måske fordi emnet ikke var så let og fordi de første to bind handler om historiske eksempler snarere end nutiden. 

Forud for udgivelsen af de to første bind var gået en lang studieproces fra 2006 til 2013, hvor Faith and Order kommissionen udarbejdede et studiedokument om hvordan man kan arbejde med uenigheder, og som specielt kom til at handle om menneskelig seksualitet. 

De ortodokse kirker fik indføjet et afsnit om at skriften og kirkefædrene ikke blev læst på en ortodoks forsvarlig måde i studiedokumentet, og Faith and Order Kommissionen besluttede derfor at udvide arbejdet med en mere dybtgående historisk og systematisk undersøgelse. 

Kirkerne har gennem historien tilpasser deres lære og etik for at forblive tro mod Kristus

De to bind, som er udkommet, beskriver, hvordan kirkerne historisk og systematisk engagerer sig i komplekse etiske spørgsmål som kvinders rolle i liturgien, ægteskab (herunder polygami og interreligiøse ægteskaber såvel som samkønnede ægteskaber), slaveri, krig og samvittighedsnægtelse, åger og selvmord. 

Det er en grundlæggende pointe i studieprocessen og de udkomne bind, at kirkerne har tilpasset deres lære og etik over tid gennem en dynamisk og udfordrende proces. Metaforisk beskrevet har processen været som et skib, der navigerer gennem skiftende strømme. Kirker har tilpasset deres sejlrute baseret på et kompas (Skriften), søkort (traditionen), vejrudsigter (videnskab og erfaring) og besætningens stemmer (samvittighed og fællesskab). Målet er at forblive tro mod deres kald, selv når det kræver at ændre kurs, for at nå den tilsigtede destination – Guds rige og enhed i Kristus.

Den kristne fordømmelse af slaveri som synd

Blandt de historiske eksempler, som bøgerne nævner, har jeg lyst til at fremhæve modstanden mod slaveri bland tidlige metodistiske og brødremenighedsmissionærer i de engelske kolonier. Modstanden blev gradvist tilpasset i Caribien og det amerikanske Syd op til borgerkrigen. 

Den officielle begrundelse for at tolerere slaveriet var at sikre adgangen til slaverne med henblik på evangelisering og frelse. Det spillede sikkert også en rolle, at rige metodistiske slaveejere havde stor indflydelse på kirken. 

African Methodist Episcopal Church (AME), som blev grundlagt af en tidligere slave Richard Allen i 1787 var fra sin begyndelse en konsekvent modstander af slaveriet. Kirken videreførte den oprindelige linje fra John Wesleys fordømmelse af slaveri som synd, og kirken accepterede ikke medlemskab af slaveejere. AME’s teologiske tænkning og tradition fik indflydelse ikke blot i Nordamerika men også meget senere i Sydafrika og opgøret med apartheid gennem Belhar-bekendelsen fra 1982 og opgøret med adskillelsespolitikken. På den måde førte opgøret med slaveri til en forandring i kirkerne fra passiv ikke-modstand til aktiv ikke-voldelig modstand og samfundsforandring.

Kirker former kristnes moralske dømmekraft

Det spændende – og sprængfarlige – ved at arbejde med moralske og etiske uenigheder er, at moral og etik er udtryk for dybtfølte teologiske overbevisninger om synd og menneskets natur. Moral og etik handler om emner inden for den enkeltes erfaringshorisont, og er derfor netop dybtfølte og personligt vigtige emner. 

Overbevisning om ens egen sandhed og andres fejl i etisk henseende kan gøre dialog på tværs af overbevisninger ekstremt vanskeligt. 

Veje til frugtbar dialog handler om at finde en dybere enighed

Hvordan kan en god og frugtbar dialog på tværs af forskelle så komme i gang? Erfaringerne fra det økumeniske arbejde er, at det at have en fælles opgave – erfaringen af et fælles kald – er det gode og frugtbare udgangspunkt for dialog og øget forståelse. At være uenige på grundlag af en dybere enighed er den økumeniske opskrift på en frugtbar dialog. Når det er tilfældet, så kan dialogen blive en fælles sandhedssøgen mod noget dybere og sandere. At skabe betingelserne for dette er en central opgave for kirkerne i nutiden. For kirker spiller en central rolle i dette, da de som sociale fællesskaber er med til at forme den moralske dømmekraft på måder, som er kulturelt og ekklesiologisk specifikke. 

Uenigheder kan derfor opstå mellem individer såvel som mellem kirker, og disse uenigheder kan synes umulige at løse, uden at den eller den anden part opgiver at være tro mod sig selv. Selv om alle kirker har de samme grundlæggende kilder til teologi og etik, så fortolkes de ganske forskelligt og på måder som i sidste ende kan forhindre snarere end at fremme dialog. Men på grundlag af en dybere enighed kan nye fælles indsigter opstå.

Det bliver spændende at se, om det tredje bind nogensinde udkommer!