Af Orla Møller & Kirsten Marie Højgaard

Uroen, usikkerheden og angrebene skyller ind over landsby efter landsby. Røveriske bander, vrede fulanihyrder, hævntørstige islamister hærger i Kontagora-området i Nordvestnigeria. Huse brændes til jorden, kvæg og afgrøder stjæles. Vold, kidnapning og voldtægt er en konstant fare. Mennesker flygter over hals og hoved, og midt i alt dette forsøger den lutherske kirkes evangelister at bygge kirker, opmuntre de troende og hjælpe de nødlidende.

Evangelisten Hoseas’ kone kan ikke klare det mere. I foråret blev hun indlagt efter et angreb udført af fulanihyrder, der kom for tæt på. Hun har angst og får panikanfald. Hoseas’ familie og mange andre evangelistfamilier lever i ekstremt usikre og truende omstændigheder. Det er der ingen, der kan holde til. Tusindvis af mennesker er rådvilde, bange og fortvivlede over situationen. De er dybt traumatiserede – de ved det bare ikke, for de har ikke sprog for det. Indtil nu.

Et traume-healing kursus med det formål at undervise evangelister, præster og ledere i kirkerne i Kontagora om traumer og traumebehandling blev gennemført i et samarbejde med Det Nigerianske Bibelselskab, LCCN (Kristi Lutherske kirke i Nigeria) og Mission Afrika. 110 personer blandt de mest traumatiserede i området har fået rådgivning og sjælesorg (counceling). Konceptet hedder Biblical Trauma Healing (Bibelsk Traumeheling) og er udviklet af amerikanske teologer og psykologer. Det har vist sig at kunne hjælpe mennesker med traumer i verdens brændpunkter.

Kursuslederne fik et chok

Da det tre dages kursus skulle i gang, bistået af medarbejdere fra det Nigerianske Bibelselskab, udtrykte flere af deltagerne, at de kun kunne være med den første dag, da de havde travlt med at høste. Men stort set alle blev, da de blev grebet af, hvor godt og relevant emnerne og de praktiske øvelser var for dem.

Kursuslederne fik et chok, da de så hvor traumatiserede mange af deltagerne var. Deltagerne havde selv brug for at bearbejde egne traumer, inden de var klar til at lære, hvordan de skulle undervise og give hjælpen videre.

Vigtige faser i traumebehandling

Først blev de opfordret til at tænke tilbage på de traumer, som de havde fået igennem deres liv. F.eks. er voldtægt tabubelagt, så mange havde båret på dette traume alene uden at få hjælp.

Der blev også taget hul på de misforståelser og fordomme, der forhindrer god sameksistens mellem de tre stammer i Kontagora-området. De blev italesat og barrierer blev brudt ned, så der nu er grobund for forståelse og fællesskab.

Der blev givet gode råd i forhold til at være forberedt på hurtigt at kunne flygte, ved at sørge for, at de ting der er vigtige at have med, ligger parat.

I forbindelse med traumer og tab er det vigtigt at sørge og græde. Tårer er medicin! At fortælle sin historie er helende! Derfor lider mange mænd, da normen er at være stærk. Mænd græder ikke! Det blev der rokket ved!

Næste fase er at erkende håbløsheden, at give slip på det mistede i erkendelsen af, at Gud kan tillade modgang og trængsler, ikke for at straffe men for at Hans gode vilje kan lykkes, selvom vi ikke forstår det.

Tredje fase handlede om at lægge nye planer og tænke nyt. At turde begive sig ud i nye projekter ved hjælp af andre mennesker og i erkendelse af, at Gud vil lade det lykkes.

Tilgivelse er nøglen

Den sidste del er lettere sagt end gjort. Det er vigtigt for heling af traumer at tilgive dem, der har udført overgrebene. Det blev der også ydet bistand til og lavet praktiske øvelser for at nå frem til at kunne gøre. Dette blev praktiseret i større og mindre grupper eller alene ved at nedskrive og brænde det nedskrevne osv.

En af kursisterne sagde:

”Jeg lærte, hvordan jeg oprigtigt kan tilgive dem, der har gjort ondt mod mig. Tilgivelse er noget, der var vanskeligt for mig at give, men gennem denne rådgivning lærte jeg at tage nogle skridt i processen, og det gjorde det lidt lettere for mig og de andre i gruppen at tilgive.”

Alskens spørgsmål kom op. For eksempel: Er det ok at bruge amuletter for at beskytte sig mod banditterne? Her blev der undervist i, at Jesus er den stærkest magt, og at der derfor kun er brug for at bede til ham, og ikke brug for landsbyernes traditionelle metoder.

Læringen skal ud til mange flere

Det bibelske traumehelingskursus blev afviklet på LCCN’s hovedkvarter i Numan for hele kirken.

Habila Kakaba, der er missionsleder og ansvarlig for kurser, siger:

”Mennesker i vores land og i vores kirker har oplevet mange katastrofer både fra menneskers og naturens hånd. De er frustrerede, vrede, sårede og traumatiserede. Det er let at miste håbet, når alt omkring en bliver ødelagt. Derfor var det livsbekræftende at se, flere deltagere på kurset fik nyt håb for, at livet kan lykkes på trods af næsten ubærlig smerte.”

Kursisterne fik undervisning i at samle små grupper af traumatiserede for at dele deres oplevelser med hinanden, og med de nye undervisningsredskaber bringe heling til sårede hjerter hos mange.

Formålet er at de skal kunne tage tilbage og være til hjælp for traumatiserede mennesker i deres menigheder. I Kontagora tages emnerne op og praktiseres igen og igen ved gudstjenester, møder osv., og det virker til hjælp hver gang. De, der blev undervist i konceptet, er opmærksomme på, hvem der har brug for hjælp og giver den – ikke bare til kristne men også til hedninger og muslimer.

De allermest traumatiserede får hjælp

Efter traumehelingenskurset i Numan kom traumehelingsmedarbejderne til Kontagora for at hjælpe 110 af de mest traumatiserede med rådgivning og sjælesorg.

Sidste fase er ved at blive planlagt, og der er ansøgt om støttemidler. Medarbejderne fra bibelselskabet kommer igen for at følge op og evaluere og for at undervise i, hvordan man træner nye til at kunne udøve traumeheling, så endnu flere kan blive hjulpet.

Målet er nu, at bruge den tilegnede kapacitet til at kunne rådgive cirka 1.950 personer årligt. Der er trænet omkring 50 fra kirkens stifter og Kontagora-området til at yde denne traumeheling.

Den lutherske kirke i Nigeria og evangelistfamilierne i Kontagora-området håber, at finansieringen og organiseringen af opfølgende kurser falder på plads.

”Det er der hårdt brug for,” slutter Habila Kakaba.

Tre vidnesbyrd

Evangelist Benjamin, den fungerende skoleleder i Kontagora: Vi kom til kursusdagene med megen indre kaos pga. de forhold, vi lever under. Før vidste folk ikke, hvad trauma var. Efter traumehelingen kunne alle fortælle, om hvordan de var blevet helet. Mange blev fuldstændig forvandlet fra den traditionelle måde at se på traumer. Kristus er den eneste vej. Ved hjælp af medarbejderne, der talte med os enkeltvis, blev vi i stand til at erkende dette. Folk gik derfra jublende glade. Mange bar rundt på indre og ydre ar efter banditternes hærgen. Men nu har vi indset, at Kristus har sat os fri. Helt fri!

Pastor Paul, distriktsleder med ansvaret for Kontagora-missionen: I løbet af kurset blev jeg også klar over, at jeg er et traumatiseret menneske pga. de ting, jeg har oplevet. Vi var mange, der var ivrige efter at få noget, der kunne hjælpe os. Vi fik viden og svar, der gav mening. Vi erkendte, at vi bliver født tomhændet og dør, uden at kunne tage noget med os. Lidelse er et redskab til at teste vores tro. Al modgang har en ende. Jesus er vores glæde. Medarbejderne gav os det, der er brug for, for at blive helet! Mange vendte hjem med glæde og var afklarede efter traumehelingen.

Christiane Hezron: Traumehelingen var en øjenåbner til en del af vores liv, som vi ikke var bevidste om. Nogle af os har båret på så tunge byrder, at det har påvirket vores liv negativt. Ved hjælp af traumehelingen blev vi i stand til at åbne vores sår og lægge vores byrder ved Jesu fødder, og derved være befriet fra dem. Det er en velsignelse, og vil fortsætte med at være en velsignelse, da vi nu ved, hvordan vi skal forholde os til traumer – og hvordan vi forbereder os på, at de kommer.