BOGANMELDELSE // Af Berit Weigand Berg, udviklingskonsulent hos Kirkefondet |

I starten af bogen Bankede Gud på? En undersøgelse af danskernes tro i dag lover Anne Mie Skak Johanson os en bog, som vil kigge på danskerne tro, og hun vil skrive om det i et sprog, der ikke er fag-akademisk. Et løfte som bogen holder. Hun præsenterer os for paletten af undersøgelser om danskernes tro, der allerede findes – og tager et helikopterblik på dem, så vi ikke bliver fanget i sumpen af de klassiske debatterne om, hvornår noget er tror, og hvornår det er kultur, og om hvorvidt danskerne er gennemsekulariseret, eller om her faktisk stadigvæk findes tro.  

Det, vi også får igennem hele bogen, er en tydelig præstestemme. En stemme, der giver udtryk for, at den ikke er ligeglad med, om danskerne tror eller ej. Bogen er altså en neutral fremlæggelse af fakta og data, men den har en holdning til det, som tal og data fortæller os. Og netop fordi kvinden bag præstestemmen har en holdning, er det dejligt, at vi får en lille præsentation af hende i starten af bogen. Hun har været præst både inden og uden for folkekirken og har lavet det akademiske arbejde bag bogen på Fuller Seminary. Og senere i bogen beskriver hun sin kirkelige sammenhæng som karismatisk. Det gør ikke bogen ringere, men hjælper bl.a. med at forklare hendes ordvalg.  

Bogens guldkorn ligger for mig at se i andet afsnit, hvor Skak Johanson tilbyder os ny viden igennem de 40 interviews, hun har lavet med folkekirkedanskere med fokus på trosforandring. På baggrund af disse interviews udfordrer hun tænkningen: Belong, believe, behave, som løst kan oversættes til: ”Hvis bare vi kan få dem hen i kirken til noget, der er godt, så vil troen nok vokse frem hen ad vejen”. For alle de 40, hun har talt med, har vejen til tro været en anden, og på baggrund af dem, vil Skak Johanson derfor gerne tilbyde os en anden model: Touched, taught, transforme. Denne model giver plads til, at mennesker først har haft en religiøs oplevelse, og at det har været i deres forsøg på at forstå og leve med denne oplevelse, at troen er opstået og siden har fundet en retning og frem til kirken. 

Interviewene giver os også et indblik i, hvad der sker, når denne gruppe opsøger kirker. Det sker desværre, at de ikke er blevet taget vel imod, fx ved at deres religiøse oplevelse ikke er blevet anerkendt. Men når de fandt en kirke, hvor der var plads til dem, var det den almindelige gudstjeneste og prædiken, der er den mest relevant. Og så har mange af dem været glade for at følge trosundervisning som fx Alfa kurser, og det fællesskab, de har fundet igennem denne undervisning.  

Skak Johanson runder bogen af med at komme med nogle bud på, hvad kirken kan gøre, hvis den gerne vil favne den gruppe af mennesker, der allerede er startet på en trosrejse, inden de kommer til kirken, og som netop kommer til kirken for at få hjælp til denne rejse. 

Er man typen, der helst vil danne sig sin egen mening om, hvad tallene betyder, og/eller typen, der mener, at akademisk viden skal fremlægges i et akademisk sprog, så kan man ret let finde frem til den nye viden ved at bladre sig frem til de tabeller, som Skak Johanson har med i bogen. Særligt tabel 2 på side 93, der giver et godt overblik over, hvad de 40 personer peger på som noget, der har været vigtigt i deres proces.  

Igennem bogen viser det sig dog, at forfatterens valg af ikke-akademisk sprog har en pointe tæt knyttet til bogens erindre. Igennem de 40 interviews er det blevet tydeligt for Skak Johanson, at det bl.a. er sproget, der mangler, hvilket gør det svært at tale om tro, og derfor næsten kan skjule, at der findes en tro. Og at vi derfor som kirke bør hjælpe med at skabe rum, hvor man dels kan lære nyt sprog, men også hvor man kan komme i gang med at tale om tro, med det sprog man nu engang har. Troen træder frem, når vi får lov at tale om den – hvilket vi fx også kender fra de samtaler om dåb, som er blevet gennemført med mennesker, der er blevet døbt enten som konfirmand eller som voksen. Og bogen her illustrerer på fin vis, hvor godt vi faktisk kan komme i gang med talen om ting inkl. tro, ved at tage udgangspunkt i det sprog vi allerede har.