I 2025 fejrer kirker verden over 1700-året for kirkemødet i Nikæa – en begivenhed, der lagde grundstenene til den kristne tros fælles bekendelse. Her blev spørgsmål om påskens dato, forholdet mellem Gud Fader og Jesus Kristus, og ønsket om kirkens enhed sat på dagsordenen. Meget af det, vi i dag tager for givet i kristen tro, har sine rødder her – særligt trosbekendelsen, der stadig lyder i kirker verden over.
Men hvad skete der egentlig i Nikæa? Hvorfor betyder det noget i dag? Og hvordan bliver det fejret – både i din lokale kirke og i det globale fællesskab?
I dette tema kan du læse med og få et overblik over jubilæet, dets historiske og teologiske betydning.
God læselyst!
Venlig hilsen
Redaktionen for ’Kirke for alle’
-
Lys af lys – hvorfor fejrer vi kirkemødet i Nikæa?
Danske Kirkers Råd /
/
Af Emil Hilton Saggau Det er ikke hver dag, at vi får lov at fejre et 1700-års jubilæum. Især ikke et, der kan beskrives som den vigtigste enkeltstående kirkelige begivenhed i den kristne tradition. Kirkemødet i Nikæa i 325 er netop sådan et. Det er her, at nogle af de helt grundlæggende rammer for kristendommen…
-
Er Jesus en kosmisk mellemleder? Eller er han Gud? Få svaret i den nikænske trosbekendelse
Kirke for Alle /
/
Af Johannes Aakjær Steenbuch Hvad var egentlig pointen med den nikænske trosbekendelse? Det vigtigste punkt på dagsordenen var at finde ud af, om Jesus kun er en kosmisk mellemleder, eller om han faktisk er Gud. Selvom ordet ”treenighed” ikke er med i trosbekendelsen, så var den vigtig for forståelsen af, hvad det vil sige, at…
-
Hvem siger I, at jeg er? Striden, der formede kirkens tro
Kirke for Alle /
/
Af John Kaufmann, Lektor i tidlig kristendomskundskab og teologiens historie ved MF vitenskapelig høyskole i Oslo. Dette er en kort bearbejdet udgave af artiklen ”Kirkemøtet i Nikea”, Luthersk kirketidende (Norsk). På dansk ved Emil Saggau. I en historisk gennemgang dykker vi her ned i de teologiske stridigheder, der førte til kirkemødet i Nikæa i 325.…
-
»Filioque« og fællesskab: Hvor er enheden på vej hen?
Kirke for Alle /
/
Af Maria Munkholt Christensen En fælleserklæring bringer lutheranere og ortodokse tættere på hinanden midt i jubilæumsåret for den nikænske bekendelse. Samtidig skal det globale syd ikke længere kun være med på sidelinjen – det skal være med til at forme fremtidens økumeni. Jeg har det privilegium at være Folkekirkens udsendte i to internationale, mellemkirkelige sammenhænge:…
-
Det økumeniske år 2025: »Tid til Guds fred« Kirkemøderne i Stockholm 1925 og 2025
Kirke for Alle /
/
Af Jan Eckerdal (Oversat og redigeret af Emil Saggau) Sveriges Kristne Råd fejrer 2025 som et økumenisk år med temaet »Tid til Guds fred«. Hovedfokus i Sverige her i år er 100-årsfejringen af det store økumeniske møde i Stockholm i 1925, der bragte næsten alle kirker sammen dengang. Men det økumeniske år 2025 er også…
-
At være luthersk er at være økumenisk
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd /
/
Af Thorsten Rørbæk, teologisk medarbejder ved Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Ph.d. i systematisk teologi. Hvordan fejrer Folkekirken jubilæet for kirkemødet i Nikæa? Det giver Thorsten Rørbæk et overblik over i den her artikel. Han fremhæver, at jubilæet er vigtigt, fordi det er en anledning til at reflektere over både historien og traditionen, men også hvordan den…
-
Ligefrem treenighedsteologi
Danske Kirkers Råd /
/
BOGANMELDELSE // Af Emil Bjørn Hilton Saggau, generalsekretær for Danske Kirkers Råd Anmeldelse af Johannes Aakjær Steenbuchs Lys af lys – Trinitarisk teologi i tidlig kristendom, Fønix, 2025. Johannes Aakjær Steenbuch har skrevet en ligefrem, tilgængelig og underholdende introduktion til diskussionerne om treenigheden i den tidlige kirke. Bogens hovedomdrejningspunkt er de nikænske bekendelser fra henholdsvis…
-
En bog til tiden: 1700-år for kirkemødet i Nikæa
Kirke for Alle /
/
BOGANMELDELSE // Af Elof Westergaard Anmeldelse af Emil Hilton Saggau og Kasper Dalgaards Kirkemødet i Nikæa – Oversættelse, indledning og kommentarer, Samfundslitteratur, 2024. Bagerst i Den danske Salmebog finder vi to trosbekendelser samt bønnen Fadervor. Det er nyttigt at have disse bekendelser lige ved hånden under gudstjenesten, især den første af de to fællesbekendelser, da…
